5 grunde til at mænd ofte dropper lægebesøget

5-grunde-til-at-maend-ofte-dropper-laegebesoeget-703x336

Flere og flere danske mænd går ikke til læge, når de oplever problemer med helbredet. En undersøgelse fra 2014 viser, at mænd kun står for lige under 40% af alle lægebesøg. På den lange bane betyder det også, at flere mænd dør af sygdomme som for eksempel kræft, sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme.

Nogle mænd dropper lægebesøger, fordi de har dårlig erfaring med lægen eller fordi, at de ikke vil være til besvær. Det ændrer dog ikke på det faktum, at det er vigtigt at gå til læge, hvis man oplever sygdom eller andre helbredsmæssige gener. Det kan i værste fald være en alvorlig sygdom, som ikke bliver opdaget i tide.

Negative oplevelser

Som nævnt ovenfor dropper en stor del af mændene lægebesøger, fordi de førhen har haft en negativ oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet. Nogle mænd mener ikke, at der er blevet taget hånd om deres problem, mens andre mener, at der ikke har været tid til at forklare symptomerne ordentligt. Mænd føler altså ikke, at de modtager den hjælp, som de havde håbet på.

Besværlighed og barrierer

Andre mænd synes, at det er for besværligt at gå til lægen i forhold til åbningstider og telefontider. Derudover oplever mange det at skulle gå til lægen i arbejdstiden eller sygemelde sig fra sit job som en ekstremt stor barriere.

Kommunikation

5-grunde-til-at-maend-ofte-dropper-laegebesoeget-tekstbillede-703x336

Mange mænd har brug en tæt dialog i forbindelse med en konsultation hos deres læge. På trods af det oplever de, at de ikke bliver imødekommet, og nogle føler sig endda afvist af lægesekretæren, når de vil have en tid til en konsultation.

Derudover har mange mænd svært ved at kommunikere, når det drejer sig om sundhed og helbred. Særligt blandt deres venner, familie og kollegaer. De mangler at føle et samarbejde med sundhedsvæsenet og derved også et sprog de kan kommunikere omkring sygdom på – både med lægen, familie, venner, leder og kollegaer.

Et kærligt skub

Mange mænd mangler blot et skub fra kone, familie eller kollegaer for at kunne tage sig sammen til at få bestilt en tid ved lægen. En del mænd lægger vægt på, at de ikke føler sig mandige, når de går til lægen, da de vil kunne klare sig selv. Det er også en af grundene til, at mænd i det hele taget venter alt for lang tid med at søge læge, når de oplever sygdomssymptomer.

Presset på tid

Der findes mange mænd derude med psykiske problemer, som ikke har modet til at søge læge. Når de først har erkendt problemet, og har fået en tid hos lægen, føler mange, at der i selve konsultationen ikke er tid nok til at nå frem til det egentlige emne. Det kan være svært at tale om, og derfor er det helt naturligt at undgå det. Det er også helt naturligt, at der går noget tid, før man åbner op.

Symptomer du skal gå til lægen med

Hvis du er en af de mænd, der ikke er så god til at komme afsted til lægen, er det vigtigt, at du alligevel er opmærksom på en række symptomer, da de kan være farlige ikke at reagere på.

Læg især mærke til:

  • Hvis du føler dig træt uden grund
  • Du er svimmel, og det påvirker dit syn
  • Hævelse i armhulen, lysken, hals eller testikler
  • Uregelmæssig hjerterytme
  • Du får brystsmerter, når du anstrenger dig
  • Du hoster, og bliver nemt forpustet
  • Blod i afføring eller urin
  • Rejsningsbesvær
  • Dine modermærker ændrer størrelse, farve eller får sår på

Disse symptomer kan føre til alvorlige sygdomme, så det er især vigtigt, at du reagerer på dem, og får en tid hos lægen. Man bliver nemlig ikke mindre mandig at gå til lægen.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *