7 ting alle mænd skal kunne – ifølge kvinder

7-ting-alle-maend-skal-kunne-ifoelge-kvinder-703x336

Nogle mænd føler måske nogle gange, at der bliver forlangt meget af dem. Alligevel er de som regel ret interesserede i at finde ud af, hvad kvinder egentlig tænker om dem, og det de kan. De fleste kvinder har nemlig mange krav til, hvad deres fremtidige mand skal kunne. I denne artikel kan du finde ud af, hvilke ting du i hvert fald skal kunne mestre, hvis du skal imponere kvinderne.

Tage armbøjninger

Selvom kvinder ikke altid kan løfte deres egen kropsvægt, forlanger de alligevel, at I skal kunne det.

De fleste kvinder forbinder nemlig styrke med en rigtig mand. Det er vigtigt for kvinder, at I mænd er stærke, da det får Jer til at fremstå mandige. I skal kunne bære en kvinde og hendes indkøbsposer til enhver tid.

Fix det

I vinder dog ikke kvindernes hjerter kun ved at være stærke og muskuløs. Kvinder elsker at føle, at der bliver taget hånd om dem og deres ting. I skal kunne løse alle deres problemer, også når det kommer til det tekniske. Når der er problemer med computeren, telefonen eller iPaden skal I mænd vide præcis hvordan det skal løses.

I skal ikke være bange, hvis kvinderne ikke er det

Det er ret umandigt, hvis en mand er bange for noget, som kvinden ikke er bange for. Det er okay at have en grænse og kunne sige fra, men I skal som minimum kunne håndtere edderkopper og insekter, så kvinderne altid føler, at I kan komme dem til undsætning i enhver situation.

Vis dem I er selvstændige

Kvinder har måske lidt en forskruet holdning til, hvornår en mand virker selvstændig. Alt i alt handler det nok om, at de ikke gider at have svigermor rendende, fordi I mænd ikke kan finde ud af at stryge en skjorte eller binde et slips. Så hvis du stadig har din mor til at ordne strygning og vasketøj, så skynd dig at få det lært, og gør det selv.

Det forsikrer nemlig kvinderne om, at I er selvstændige, og at I ikke længere er afhængige af Jeres kære mor.

Kommunikation og følelser

7-ting-alle-maend-skal-kunne-ifoelge-kvinder-tekstbillede-400x300

Mange mænd tror faktisk, at så længe man snakker en kvinde efter munden, så er hun tilfreds. Det er dog langt fra virkeligheden. Der er faktisk rigtig mange kvinder, som ikke føler sig udfordret af mænd som de skal hive ordene ud af.

Hvis man kan argumentere for sin mening, er det bare med at få den formidlet. Kvinder elsker mænd, der kan finde ud af at kommunikere og sætte ord på deres følelser både når det omhandler kvinden, karrieren eller ens sociale liv.

Glem GPS’en

Kvinder synes det er mandigt, når en mand kan finde vej, og samtidig kan bevare roen, hvis han kører forkert. De kan nemlig godt lide, at I fører an, og har styr på, hvor turen går hen. Det er dog et totalt no-go, hvis du ikke kan styre dit temperament i et område med alt for mange ensrettede veje. Det er vigtigt at vise overskud og være rolig, så føler kvinderne nemlig, at de er i trygge hænder.

Kend din kvinde

Sidst men bestemt ikke mindst: kend din kvinde. Du skal være god til at give gaver, det matcher hendes ønske, stil og behov. Det kan være svært at gennemskue som mand, men man kan altid forhøre sig hos veninderne først.
Det er vigtigt at lytte til hende, når hun fortæller dig om sig selv. Så undgår man nemlig at servere mad for hende, som hun ikke bryder sig om, eller at invitere hende ud at spise på en restaurant, som førhen har givet hende en dårlig oplevelse.

Hvis du kender til hendes stil, værdier, madvaner og behov vil du næsten altid kunne lykkedes I at gøre hende glad og tilfredsstille hende, og det er alt kvinder forlanger – næsten i hvert fald.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *