Bliv klargøringsmand og giv brugte biler nyt liv

bliv klargøringsmandHvis du er praktisk anlagt, og har en forkærlighed for biler, så er klargøring måske faget for dig. En klargøringsmand beskæftiger sig med pleje af biler i ordets fulde betydning. Det gælder nemlig både udvendig og indvendig pleje.

Arbejdet foregår for det meste på et autoværksted eller hos bilforhandlere. De primære arbejdsopgaver i jobbeskrivelsen består naturligvis af klargøring af biler i forbindelse med både salg, vedligeholdelse og reparation.

Når biler har været til klargøring, vil den ofte skinne både udvendigt og indvendigt. Det kan være med til at øge bilens værdi og gøre den salgsparat. Private bruger også klargøringsydelser, hvis de ønsker at shine bilen op eller gøre den fri fra pletter og snavs.

Sådan bliver du klargøringsmand

Giv biler nyt livDer findes endnu ingen decideres uddannelse, der gør dig til en klargøringsmand. De fleste i branchen er lært op rundt omkring på de forskellige værksteder. Hvis man gerne vil være klargøringsmand, kræver det altså, at man er praktisk anlagt og klar til at lære allerede fra første dag.

Der findes dog en uddannelse, der kan gøre dig klar til at indtage arbejdsmarkedet og lære dig de mest primære arbejdsfunktioner. Det er en erhvervsgrunduddannelse (EGU), som er mest præget af praktik, men også indeholder enkelte skoleophold.

For at komme i gang med en erhvervsgrunduddannelse, skal du kontakte din UU-vejleder og udfylde en uddannelsesplan. Uddannelsen kræver nemlig, at man har en praktikplads hos en klargør, en bilforhandler eller et bilplejecenter.

For at blive egnet til klargøring af biler skal man altså lære det praktiske helt fra bunden. Det er vigtigt at have en god mentor, der har en god evne til at lære fra sig.

Dagligdagen med klargøring af biler

Arbejd med biler til hverdag som klargøringsmandNår du skal vurdere, hvorvidt et fag er noget for dig, er det vigtigt, at du ved, hvad de daglige arbejdsopgaver består af. På den måde kan du danne dig et indtryk af de primære opgaver og arbejdsfunktionen som helhed.

Som klargør arbejder man, som sagt, både med indvendig og udvendig pleje af biler i forbindelse med salg, vedligeholdelse og reparation.

Den indvendige pleje består blandt andet af:

  • Rensning af sæder
  • Pleje af lædersæder
  • Støvsugning
  • Rudepudsning
  • Rengøring af aircondition og klimaanlæg

Derudover arbejder mange klargøringsværksteder også med lugtsanering, som får brugte biler til at dufte som ny. Det er især essentielt for rygere, men bruges altså også i mange andre sammenhænge. Lugtsanering er nemlig med til at forbedre indeklimaet i bilen, da man derigennem kan nedbryde svampe, bakterier og skimmel.

Når man arbejder med klargøring af biler, er der også stort fokus på den udvendige pleje, som blandt andet består af:

  • Vask og rens af alufælge, motorrum og hjulkapsler
  • Vandslibning
  • Polering af forlygter
  • Vinylbehandling
  • Buleopretning og andre kosmetiske reparationer

Nogle klargøringsværksteder tilbyder desuden undervognsbehandling, lakforsegling og bilindpakning, og der er stor chance for, at man også kommer til at arbejde med inden for disse områder.

Hvis du finder opgaverne tiltalende, og kan lide at arbejde med pleje af biler, er klargøringsjobbet måske noget for dig. Der er generelt god beskæftigelse på området, men det afhænger naturligvis også af bilsalget, som jo varierer.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *