Håndter gigt i familien

hjælp hinanden i familien med at håndtere gigtRigtig mange mennesker får gigt med alderen. Faktisk har helt op imod 80% af personer over 50 år gigt. Selvom gigt primært ses blandt den aldrende befolkningsgruppe, er der dog også børn og unge, der får gigt. Som familie bliver man påvirket, når et af familiemedlemmerne får gigt. Det betyder nemlig, at der laves om på nogle vaner.

For den gigtramte betyder det blandt andet også, at man oplever smerter og kan være mere træt end normalt. Derfor oplever mange familier også, at der skal tages lidt mere hensyn til den gigtramte, hvad enten det er mor, far eller et barn.

Det gør gigt ved dig

Gigt er en kronisk sygdom, der giver smerter i leddene. Sygdommen nedbryder brusken omkring leddene, hvilket betyder, at knoglerne i stedet støder direkte mod hinanden. Det er derfor man oplever smerter og nedsat bevægelighed. Mange gigtramte oplever også, at de er trætte og mangler overskud.

Har du først fået gigt, kan du ikke slippe af med sygdommen igen. Ømme led kan behandles med smertestillende. Her har glucosamin vist sig at være særligt effektivt i forbindelse med slidgigt. Det behandler dog ikke den kroniske sygdom, men det holder smerterne på afstand, så den gigtramte kan få mere overskud til hverdagens opgaver.

Lær at leve med gigt

lær at leve med gigtMed smertestillende midler kan den gigtramte få mere overskud til andre opgaver. Dette kan være helt almindelige, huslige opgaver, som at vaske tøj eller støvsuge. Der vil typisk ikke være overskud nok til at klare alle de huslige opgaver, så derfor handler det også om at prioritere dét, der er vigtigst.

Gigtramte bliver også opfordret til at dyrke motion. Motion er med til at holde leddene i gang. Når leddene holdes i gang, vil den gigtramte heller ikke opleve lige så store smerter, som hvis man eksempelvis skal rejse sig efter at have siddet stille i længere tid.

Kost og kosttilskud kan også være med til at give en lindrende effekt på de smerter, som gigten medfører. Fiskeolie er eksempelvis godt til at smøre leddene og dermed også dæmpe betændelsestilstanden, som er årsagen til gigt. Ingefær er også en fødevare, der kan have en lindrende effekt på gigtsmerter.

Personer med gigt bliver også opfordret til at spise sundt – og eventuelt tabe sig, hvis personen har et par kilo for meget på sidebenene. Et vægttab betyder nemlig, at leddene ikke bliver belastet i lige så høj grad, som med de ekstra kilo.

Hjælp hinanden

tag hensyn til den gigtramte og hjælp hinandenSelvom der skal tages lidt mere hensyn til den gigtramte, betyder det ikke, at den gigtramte ikke skal bidrage i hjemmet. Som familie bør man derfor uddelegere de opgaver, der er i hjemmet. Hvis den gigtramte synes det er for hårdt at støvsuge, kan en anden i familien tage denne opgave.

I kan også hjælpes om madlavningen, eller købe nogle køkkenmaskiner, der kan klare de tungeste opgaver – for eksempel at røre en dej rundt.

Ved at hjælpe hinanden i familien med de forskellige opgaver, vil I også opleve, at den gigtramte får mere overskud til andre ting og aktiviteter. I kan også støtte op om, at den gigtramte dyrker motion. Gå en tur sammen, cykle, tag i svømmehallen eller hvad der nu passer bedst til jer.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *