Overvejer du gulvvarme i stedet for radiatorer? Læs de 5 fordele ved gulvvarme her
Hvis du nogensinde er steget ud af din seng en kold december morgen og har sat de bare tæer på det iskolde trægulv i soveværelset, ved du også godt, at det ikke er en rar følelse.
For når først fødderne er kolde, blive resten af kroppen også hurtigt kold. Heldigvis kan du undgå de kolde gulve med gulvvarme.
Har du radiatorer, kan det i mange tilfælde sagtens betale sig at skifte til gulvvarme, selvom investeringen kan være lidt dyrere. Derudover er gulvvarme ikke så besværligt at eftermontere og har en lang række fordele, som du kan læse mere om her.
Aldrig mere kolde fødder
En af de store fordele ved gulvvarme er selvfølgelig, at du ikke skal bekymre dig om kolde fødder, når du træder ud på gulvet en kold vintermorgen. Med gulvvarmen får du nemlig opvarmet dine gulve til en behagelig temperatur på mellem 21-23 grader.
Nemmere indretning
Bor du i et hus med radiatorer, kan disse gøre det mere besværligt at indrette hjemmet som du lige ønsker. Det skyldes bl.a., at de fylder en del, særligt hvis du har flere stående i eks. stuen. Her kan det gøre det besværligt at placere sofa eller bord, som du gerne vil, uden at de måske står op ad radiatoren og dermed også risikerer at blive meget varm. Har du møbler stående op af en radiator betyder det samtidig også, at varmen kan tage længere tid at fordele ud i rummet, fordi møblerne skærmer for radiatoren.
Billigere i drift
Gulvvarme kan være billigere for dig at opvarme boligen med end hvis du har radiatorer i boligen. Det kræver dog, at din isolering af huset er i orden. Ellers får du ikke meget ud af din gulvvarme, og den vil dermed ikke være billigere, hvis isoleringen halter. Grunden til, at gulvvarme bliver billigere i drift er, at det ikke er nødvendigt at opvarme til lige så høje temperaturer som med en radiator.
Ingen vedligeholdelse
Vælger du at montere gulvvarme i boligen vil du også slippe for rengøring og vedligeholdelse. Med radiatorer vil du en gang imellem være nødt til at støve dem af og rengøre dem, så støvpartiklerne ikke bliver ledt rundt i rummet. Endvidere skal radiatorerne på sigt også males, hvilket også kræver tid og penge.
Jævn fordeling af varmen
Gulvvarme giver dig en bedre varmefordeling i rummet end en radiator. Det skyldes, at varmen fra gulvvarme kommer nedefra og dermed fordeler sig bedre i rummet. Du vil derfor også kunne opleve, at temperaturen ikke behøver være så høj, som den måske er ved en radiator, da rummet vil føles varmere.
Få en autoriseret VVS-installatør til arbejdet
Har du overvejelser omkring at skifte dine gamle radiatorer ud til en anden varmekilde, kan gulvvarme være en god idé. Men selvom du i mange tilfælde godt må udføre en del af arbejdet selv, skal du have en autoriseret VVS-installatør til at lægge gulvvarmen, især hvis det er el gulvvarme. Derudover er det altid en god idé at rådføre sig med en fagmand, som ved, hvordan det monteres, og hvad der fungerer bedst for jeres bolig. Leder I efter en montør i Randers området, er Byens VVS et rigtig godt bud. De har mange års erfaring i at montere alt fra varmepumper til solfangeranlæg og gulvvarme, og kan derfor give dig den bedst rådgivning til din bolig.