5 forskellige typer gaspejse til enhver smag og stil
En gaspejs er ikke blot en effektiv opvarmningsløsning, der bringer komfort og hygge til boligen. Den er også et kunstværk, som kan være med til at skabe en smuk, varm og unik atmosfære i hjemmet.
Gaspejse minder på mange måder om en brændeovn, da begge kan tilføre varme og hygge til hjemmet. Hvor en brændeovn bruger træ til afbrænding bruger en gaspejs dog gas. Derudover findes gaspejse i rigtig mange forskellige modeller, der gør det muligt at bruge gaspejsen i indretningen til at skabe lige præcis det udtryk, man ønsker.
I denne artikel kan du læse mere om de forskellige typer gaspejse, og hvordan de kan være med til at fuldende indretningen og forvandle ethvert rum.
5 typer af gaspejse til boligen
Der findes i alt 5 forskellige typer af gaspejse, der kan placeres på forskellige måder i boligen, og som derved kan være med til at skabe forskellige udtryk i hjemmet. Herunder kan du læse om de 5 typer af gaspejse du kan vælge til dit hjem.
Frontpejs – Klassisk pejs til varme og hygge
Frontpejse er en klassisk type pejs, som minder meget om en traditionel pejs. I stedet for at være åben har en frontpejs dog glas på frontsiden, som holder på varmen, men som samtidig giver kig ind til de flotte dansende flammer. En frontpejs er ideel til dig, der ønsker en tidløs pejseløsning til dit hjem. Med de rene linjer og indbydende varme er en frontpejs et perfekt samlingspunkt for familie og venner.
Fritstående gaspejs – Tidløs skulptur til varme og æstetik
En fritstående gaspejs er som et majestætisk monument i boligen, der bringer masser af varme og hygge ind i hjemmet. Moderne fritstående gaspejse har et enkelt og elegant udseende, og kan placeres næsten hvor som helst du ønsker. Med deres minimalistiske design er fritstående gaspejse den perfekte løsning til dig der ønsker en kombination af funktionalitet og æstetik.
3-sidet gaspejs – Panoramavindue til dansende flammer
En 3-sidet gaspejs er den perfekte pejseløsning, hvis du ønsker fuldt udsyn til flammerne i pejsen. De tre glassider skaber en panoramaudsigt til de flotte, dansende flammer, og kan således beundres fra alle vinkler. 3-sidet gaspejse passer særligt godt ind i større rum, hvor de kan stikke ud fra væggen og på den måde opdele rummet. Med en 3-sidet glaspejs får du således en pejs med en god varme og en storslået æstetik, der pynter i ethvert hjem.
Tunnelpejs – Flot portal mellem rum
En tunnelpejs kaldes også for en gennemgående gaspejs, og byder på en unik flammeoplevelse. Tunnelpejse fungerer godt som rumdeler, da den tosidede konstruktion på samme tid skaber en adskillelse og forbindelse mellem to rum, hvor ilden kan nydes fra begge sider. Med en tunnelpejs som rumdeler kan pejsen blive til midtpunktet i stuen og dermed skabe blikfang og spil til rummet.
Hjørnepejs – Hyggeligt hjørne med varmende flammer
En hjørnepejs er en pejs med to glassider. Det er en god pejseløsning til dig, der ikke har så meget plads i hjemmet, men som gerne vil have en pejs, der kan opvarme boligen og samtidig skabe masser af hygge på en kold efterårs- eller vinterdag. Hjørnepejsen udnytter hver kvadratmeter i hjemmet, og bringer lys og varme til mørke afkroge. Med en hjørnepejs kan du således skabe hygge, varme og komfort, selvom pladsen er begrænset.
Vælg den rette type gaspejs til dit hjem
Hver type gaspejs har sin egen charme og karakter. Når du skal vælge, hvilken gaspejs du skal have, er det således en god idé at overveje, hvor du gerne vil placere pejsen henne i rummet. Derudover bør du overveje, hvilket udtryk du ønsker at skabe, og hvad formålet med pejsen skal være.
Uanset hvilken type gaspejs du vælger, vil du med sikkerhed få en flot gaspejs, der passer ind i dit hjem, og som fuldender indretningen ved at skabe varme, hygge og æstetik.