5 gode idéer til en hyggelig og sjov pigeaften

Pigeaften

Det er altid hyggeligt at samles med veninderne til en god omgang pigehygge. Nogle gange kan det dog være lidt svært at finde ud af, hvad I egentlig skal lave.

Skal du og veninderne samles til en hyggelig pigeaften, men mangler du idéer til, hvad I kan lave? Her giver vi dig en række gode idéer til aktiviteter til en sjov og hyggelig pigeaften.

Pyjamasparty og chick flick

Hvornår har du sidst holdt et pyjamasparty? Invitér veninderne til et sjovt og hyggeligt pyjamasparty, hvor den står på masser af usunde snacks, romantiske chick flicks og ren pigehygge hele aftenen. Er det med overnatning kan I også fortsætte noget af natten eller dagen efter.

Find jeres yndlingspyjamas frem og sæt jer godt til rette foran fjernsynet med jeres yndlings chick flicks. Er I ikke så meget til chick flicks kan I også vælge at sætte en uhyggelig gyserfilm på og se, hvem af jer, der er den største kylling. Husk naturligvis masser af slik, is, sodavand og snacks.

Spa-dag

Har I lyst til lidt ekstra forkælelse, når venindegruppen samles, kan det også være en idé med en spa-dag. Book et spa-ophold, hvor I bliver forkælet fra top til tå med både dampbad, afslappende massage og en skøn ansigtsbehandling.

Har I ikke lyst til at bruge en masse penge på et spa-ophold, kan I også vælge at lave jeres egen hjemme-spa, hvor I lægger ansigtsmaske og ordner hinandens negle.

Kvinde-faar-spabehandling

Lækker middag

Er I typerne der sætter pris på god mad og et godt glas vin, så kan det måske være, at en afslappende aften, hvor I nyder hinandens selskab over lækker mad og drikke er den helt rette type pigeaften for jer. Find gryder og pander frem og lav en lækker treretters menu, som I kan bruge det meste af aftenen på at nyde.

Har I ikke lyst til at stå hele aftenen i køkkenet kan et fint tapasbord med brød, ost, pølser og paté også være lækkert. Skal det være helt nemt, kan I også vælge af bestille take away. På den måde slipper I for al besværet selv med at stå for maden selv. Til maden skal I selvfølgelig have indkøbt noget god vin, som I kan nyde sammen med maden.

Spilleaften

En hyggelig spilleaften, hvor alle veninderne samles til at spille en masse forskellige spil, er altid et stort hit. Find alle jeres spil frem og bliv enige om at spille et spil, som I synes er sjovt. Spillene kan være alt lige fra Bezzerwizzer til Poker, Ludo eller Matador.

Kan I ikke blive enige, kan I eventuelt skiftes til at vælge et spil. På den måde får I også prøvet at spille forskellige spil og kan spille både alene og sammen i hold på kryds og tværs.

Girls night out

Står den på girls night out? En god bytur med veninderne slår aldrig fejl. Start aftenen hjemmefra, hvor I kan gøre jer klar sammen og drikke et par drinks, imens I hygger jer og hører god musik. Er I til en lækker gin og tonic, kan det være en god idé at have købt en god gin på forhånd, som I kan blande op med tonic. Så er I klar til at starte aftenen ud på bedste vis.

Når det er tid til at tage videre i byen, skal I besøge jeres yndlingssted og bare fyre den af og have en fantastisk aften.