6 fordele ved fiskeolie – Derfor skal du spise fiskeolie
Får du tilstrækkeligt med fisk i hverdagen? Selvom danskerne generelt er blevet bedre til at spise fisk, er der stadig rigtig mange, som ikke får de anbefalede 350 g fisk om ugen, hvilket svarer til at spise fisk til aftensmad to gange ugentligt.
Netop fordi mange ikke spiser ligeså meget fisk, som de officielle kostråd anbefaler, er fiskeolie blevet et populært kosttilskud at tage. Det skyldes, at fiskeolie indeholder de samme gode Omega-3 fedtsyrer, som findes i fede fisk, og som netop er årsagen til, at det er så sundt at spise fisk.
Omega-3 fedtsyrer spiller en afgørende rolle i forhold til kroppens funktioner, og har derudover rigtig mange sundhedsmæssige fordele. Spiser du ikke fisk, kan det derfor også være en god idé at tage fiskeolie som tilskud. Bliv klogere på, hvilke fordele der er ved at spise fiskeolie herunder.
6 fordele ved at spise fiskeolie
Fiskeolie indeholder som nævnt umættede Omega-3 fedtsyrer, som også findes i fede fisk, herunder særligt laks, makrel, sild og hellefisk. Omega-3 fedtsyrer er gode for hjertet og hjernen, og derfor anbefales det at spise fisk jævnligt. Læs, hvilke konkrete fordele der er ved fiskeolie her.
Fiskeolie har antiinflammatoriske egenskaber
Undersøgelser har vist, at fiskeolie har antiinflammatoriske egenskaber og kan derved mindske inflammation, betændelse og irritation. Det betyder blandt andet, at fiskeolie kan hjælpe med at udrense kroppen og hjælpe kroppen af med bakterier. Døjer du med stress, eller har du et dårligt immunforsvar, kan fiskeolie således være særligt gavnligt.
Fiskeolie reducerer kortisolniveauet
Fiskeolie har en dokumenteret effekt i forhold til at kunne reducere niveauet af stresshormonet kortisol i kroppen. Et højt niveau af kortisol kan føre til, at kroppen igangsætter en række faresignaler, som viser sig ved stress. Ved at tage fiskeolie kan du reducere og stabilisere kortisolniveauet i kroppen og på den måde mindske stress.
Fiskeolie hjælper mod forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer, men kan medføre blodprop i hjertet, hjerneblødning, nyreskader, øjenskader og hjertesvigt. Har du forhøjet blodtryk, kan det derfor være en god idé at tage fiskeolie. Forskning viser nemlig, at fiskeolie kan være med til at reducere forhøjet blodtryk.
Fiskeolie forbedrer kolesteroltallet
Forhøjet kolesterol er en tilstand, der kan resultere i åreforsnævring samt øge risikoen for blodprop. Har du et for højt kolesteroltal, kan det være en mulighed at overveje at tage fiskeolie som kosttilskud. Fiskeolie er nemlig blevet sat i forbindelse med at kunne hjælpe med at forbedre kolesteroltallet. Dette kan således være med til at øge din krops sundhed.
Fiskeolie har en god virkning på hjertefunktionen
Fiskeolie har en dokumenteret gavnlig virkning på hjertefunktionen og i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Hjerteforeningen kan fiskeolie blandt andet bidrage med at stabilisere hjerterytmen, hvilket hjælper med at forebygge eventuelle hjerterytmeforstyrrelser.
Derudover modvirker fiskeolie åreforkalkning, forebygger blodpropper og hjælper med at udvide blodkarrene, så blodtrykket falder. Fiskeolie har således en gavnlig virkning på en lang række hjerteproblemer.
Fiskeolie kan have en gavnlig virkning på den mentale sundhed
Udover at fiskeolie har en gavnlig virkning på den fysiske sundhed, kan fiskeolie muligvis også have en gavnlig virkning på den mentale sundhed. Der er blevet forsket i, om fiskeolie kan have god effekt i forhold til depression, og nogle mener da også, at dette er tilfældet.
En undersøgelse har desuden vist en forbedring i humøret, hvis man spiste Middelhavskost. Det er dog stadig usikkert, men da fiskeolie har en gavnlig virkning i forhold til stress, kan det muligvis være, at fiskeolie også har en gavnlig virkning i forhold til den mentale sundhed.