6 gode tips til et sundere og gladere efterår

Glade kvinder efteraar

Efteråret er for alvor skudt i gang; Bladene falder af træerne, temperaturen daler, og blæst og regn dominerer vejret. Den kolde og mørke tid vi går i møde, er for mange ikke noget der vækker særligt meget glæde. Samtidig er efteråret og vinteren også årstiderne, hvor vi går flere sygdomme i møde såsom forkølelse og influenza.

Men selvom efteråret kan være regnfyldt og blæsende, kan det også være smukt og hyggeligt. Efteråret er nemlig også tiden, hvor bladene på træerne skifter farve og skaber et smukt farvelandskab, mens blæst og regnvejr inviterer til at sidde indenfor med et varmt tæppe og en varm kop te eller kakao.

Der er altså meget at være taknemmelig for i efteråret, selvom det naturligvis betyder, at vi må vente et godt stykke tid, indtil vi når sommeren igen. Herunder giver vi dig gode tips til, hvordan du får et sundere, hyggeligere og gladere efterår.

1. Hold kroppen sund med en varieret kost

Der er meget du kan gøre for at holde kroppen sund og styrke dit helbred. En af dem er ved at spise en sund og varieret kost, hvor du får tilstrækkeligt med de gode vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Her kan særligt vitaminer og mineraler som: A-vitamin, E-vitamin, C-vitamin, jern, selen og zink være med til at styrke din krops sundhed.

Vitamin A finder du særligt i æg, fisk og mælkeprodukter samt i grøntsager som broccoli, gulerødder og spinat. Vitamin E findes i fuldkornsprodukter, nødder, mælk og æg, mens vitamin C særligt findes i citrusfrugter, tomater, peberfrugt, jordbær og kartofler.

Mineralet jern findes primært i æg, kød, grønne grøntsager og brød. Selen findes i kød, fisk, skaldyr, mælke- og kornprodukter, mens mineralet zink findes nødder, ærter, mælkeprodukter og kød. Hvis ikke du får nok af disse vitaminer og mineraler, kan du eventuelt supplere med kosttilskud for at holde din krop sund og rask.

2. Kom lettere igennem forkølelsen

Selvom en sund kost kan gøre meget for at øge kroppens sundhed, kan den desværre ikke holde efterårsforkølelsen helt på afstand. Forkølelse er nemlig en virussygdom, som smitter gennem luften eller via kontaktflader.

Rigtig mange rammes af forkølelse om efteråret og i vinteren. Det kan derfor være en god idé at købe næsespray, halstabletter og Panodiler på forhånd, så du er godt forberedt, hvis efterårssnuen skulle komme. På et apotek online finder du alt, hvad du har brug for af hjælpemidler til at komme lettere igennem forkølelsen.

3. Kom ud i efterårsnaturen

mand cykler i efteraarsnaturen

Når efteråret rammer, er der mange der vælger at trække indenfor i varmen. Efteråret har dog så mange smukke farver, og når solen skinner, giver det et helt særligt smukt syn. I stedet for at trække indenfor, kan det derfor også være en god idé at gå en tur eller at hoppe på cyklen og nyde det skønne efterårsvejr.

Motion og bevægelse er også godt for din krops sundhed og kan være med til at styrke dit immunforsvar. Når vi får pulsen op, udskiller kroppen desuden endorfiner, hvilket er med til at få os i godt humør og tænke positivt. Der er altså flere fordele ved at komme ud i den smukke efterårsnatur.

4. Pas på for mange søde sager

I efteråret og vinteren er der mange der har en tendens til at række ud efter de søde sager og spise mere slik, kage og chokolade. Det kan blandt andet skyldes, at mange føler sig mere energiforladte i efteråret og derfor forsøger at få et energiboost ved hjælp af søde sager.

De hurtige kulhydrater har dog den ulempe, at de kun giver øget energi for en kort periode, hvorefter energiniveauet hurtigt falder i bund igen. I stedet for at søge efter de usunde snacks kan det derfor være en god idé at spise nogle sunde snacks som for eksempel tørret frugt, bananer eller nødder. Disse snacks vil holde dit blodsukkerniveau stabilt og give dig energi over en længere periode.

5. Få nok med vand

I sommervarmen er det naturligt for os at drikke masser af vand, fordi vi føler os tørstige og dehydreret. Når efteråret rammer, og det bliver køligere udenfor, føler vi os ikke på samme måde tørstige, og det kan derfor være svært at huske at drikke nok med vand.

I stedet rækker vi måske ud efter den varme te, kakao eller kaffe, som vi kan varme os på. For at sikre at du får nok vand i løbet af en dag, kan det dog være en god idé indimellem at bytte den varme drik ud med et glas vand i stedet for. Du kan eventuelt også have en vandflaske stående foran dig, så du husker at drikke tilstrækkeligt med vand.

6. Tænk positivt og brug tid med dem du holder af

I efteråret er der mange der bliver ramt af de såkaldte efterårsblues, der viser sig ved, at man bliver i dårligere humør, når efteråret står for døren. Det er helt normalt, at man mangler energi og overskud, når det bliver mørkere og koldere udenfor. Alligevel kan det være en god idé at prøve at tænke mere positivt og nyde de smukke efterårsfarver i stedet for at se på alt det negative.

En måde du kan komme ud af dine efterårsblues på, er først og fremmest at acceptere at efteråret er kommet, og at vinteren venter lige om hjørnet. Dernæst kan det være en god idé at gå en tur i det smukke efterårsvejr og bruge tid sammen med dem du holder af.

Prioritér de ting der gør dig i godt humør, så vil efteråret ikke føles så slemt, og du kan måske endda komme til at sætte pris på det hyggelige efterår.