Der er både advokater, advokatfuldmægtige og jurister ved advokaten

Måske har du tænkt, at det da er lidt mærkeligt, at det ikke er alle, der er advokater hos det advokatfirma, du bruger eller overvejer at bruge. Spørgsmålet er sådan set forståeligt nok, fordi man godt kunne tro, at alle der arbejder hos en advokat er advokater – måske med undtagelse af sådan noget som sekretærer, revisorer og den slags.

Det korte svar er, at det skyldes den måde, man bliver advokat på. Og så er der jurister, men dem kommer vi til lidt senere. Et godt eksempel er denne advokat i Favrskov, som på siden med medarbejdere har både titlerne advokat, advokatfuldmægtig og jurist.

De tre titler er nøglerne til, hvorfor der ikke bare står advokat ud for alle de medarbejdere, som egentlig arbejder med jura og rådgivning af klienter.

Først advokat når du har været i lære

Hvis vi holder juristerne udenfor i et kort øjeblik og fokuserer på titlerne advokat og advokatfuldmægtig, får vi den store del af forklaringen. Man kan nemlig først blive advokat, når man har arbejdet 3 år som advokatfuldmægtig – sådan er reglerne. Der er både noget teori og en prøve, der skal bestås til sidst.

Man skal altså igennem 3 år, hvor man så at sige står i lære hos en advokat, hvor man kan få noget erfaring med det at rådgive klienter inden for jura, inden man kan kalde sig advokat. Man behøver sådan set ikke arbejde hos en advokat, man kan eksempelvis også arbejde som medhjælper for en dommer, men man skal have denne ”prøveperiode” i 3 år, inden man kan få advokat-titlen.

Der er mange, der vælger at arbejde som advokatfuldmægtige hos advokater, og derfor ser man tit advokatfuldmægtige på lønningslisten i advokatfirmaer. De er som regel lidt billigere i timepris, fordi de stadig er i denne prøvetid, men de har været igennem uddannelsen og er jurister.

Opgaverne vil ofte være sådan noget som at skrive ægtepagter og testamenter, og andre dele af virket som advokat, som måske vil falde under kategorien ’rugbrødsarbejde’.

Juristerne er lidt specielle

Ligesom journalist er jurist ikke en beskyttet titel, og du kan sådan set bruge den, når du arbejder med jura og lovgivning, uanset hvilken uddannelse du har. Og igen ligesom med journalistik kan man godt blive uddannet jurist – det gør man ved at tage en bachelor og siden en kandidat.

Det kan man gøre på universitetet, men man kan også tage kandidaten fra en erhvervsmæssig vinkel på en erhvervsuddannelse. Hvis man ikke ønsker at gå videre for at blive advokat, kan man sagtens blive i rollen som jurist og vide lige så meget om jura som advokaterne.

En anden forskel på advokater og jurister er, at advokater skal have forsikringer, være medlemmer af Advokatsamfundet og har obligatorisk efteruddannelse for at nævne et par stykker. De samme krav er der ikke til jurister, men der er så andre ting, de ikke kan og ikke må.