Advokat er et anderledes erhverv – se hver der gør advokater særlige

Det at være advokat er et specielt erhverv, og hvor arbejdet ikke passer til nogle, er det helt perfekt for andre. Det er dog sikkert, at det er et specielt hverv at være advokat, og der er flere forskellige forhold, som er anderledes end i andre jobs.

Nogle af de ting, der gør advokater specielle, er logiske nok – med tanke på den måde, de arbejder og det stof, de arbejder med, giver det intuitivt mening med nogle ting.

Men der er også andre elementer i det at være advokat, som er med til at gøre advokat til en speciel karrierevej.

De fleste kender til, at jura er en hård uddannelse, der kræver meget arbejde under studiet, men ikke lige så mange tænker over, hvordan det er at være advokat, når man så er uddannet. Derfor har vi samlet lidt ind, som kaster lys på, hvorfor dette er et specielt erhverv.

Tavshedspligt – selvfølgelig vigtigt for en advokat

Det er en af de mere indlysende, at man kommer til at høre et og andet, når man skal så tæt på sine kunder eller klienter, som ikke er egnet til offentligheden. Og at en advokat selvfølgelig ikke skal give det videre til højre og venstre.

Andre brancher har også tavshedspligt, så dette er ikke unikt for advokater, men det er noget, man skal have med, hvis man overvejer en karriere i denne retning. Man skal kunne håndtere, at man får noget information, som man ikke må give videre.

Kan en advokat ikke overholde tavshedspligten, kan han eller hun straffes for ikke at overholde den.

Tavshedspligten er blevet sat i verden for at give den størst mulige retssikkerhed i retssystemet. Hvis en sigtet ikke føler, han eller hun kan fortælle sin advokat alt, kan den sigtede ikke føle sig sikker i systemet, og hvis en advokat ikke kan få alt at vide, kan advokaten ikke beskytte sin klient efter bedste evne.

Advokater skal efteruddannes – det er et krav

Dette er ikke noget, særlig mange ved, men advokater skal faktisk efteruddanne sig. Efteruddannelse er obligatorisk for advokater.

Der er krav om, at for hver tre år, der går, skal advokater have 54 timers efteruddannelse. I grove tal er det cirka tre kursusdage om året, som det er påkrævet advokater at skulle på for at holde deres viden ved lige og opdateret.

Det samme gælder i øvrigt advokatfuldmægtige.

Advokatrådet holder løbende øje med, om alle advokater opfylder dette krav om at efteruddanne sig med mindst de påkrævede timer.

Der er flere niveauer af advokater – på en måde

Det er ikke bare sådan, at når man er advokat, så er man advokat. I forbindelse med retssager er der nogle krav, man skal opfylde som advokat, inden man kan nå det rigtige niveau så at sige.

Måske har man ikke lagt mærke til det, men ud for advokaters navne, står der nogle gange et bogstav. Kig for eksempel på Søren V. Andreasen, der er advokat i Favrskov. Får man et visitkort stukket i hånden af ham, vil der sandsynligvis stå (L) ved siden af hans navn.

Det betyder, at han har lov til at føre sager i landsretten. Det kræver en speciel prøve, der skal bestås, inden man kan få møderet for landsretten, som det hedder.

Man kan også finde (H) ved siden af en advokats navn, og så betyder det, at man har møderet for Højesteret. Det kræver, at man har jævnlige og nylige sager i landsretten, for at man kan få møderet for Højesteret.

Dog er det ikke kun i forhold til, hvor højt op man kan komme i systemet. Det er dårlig advokatskik at påtage sig sager, man ikke har kompetencerne til at håndtere, og derfor kan man godt støde ind i advokater, som ikke vil påtage sig ens sag.

De vil simpelthen sikre sig, at du får den rette hjælp.