Forskerne er ikke altid enige om alt – 3 videnskabelige stridsøkser

Selvom videnskaben som helhed arbejder for det samme mål – oftest i hvert fald – nemlig at vi som art bliver klogere, betyder det ikke, at videnskabsfolk er enige. Langt fra faktisk.

På trods af den ellers logiske slutning, at forskere finder frem til en sandhed, som så er almengyldig, forholder det sig ikke sådan. Forskere og videnskaben kan sagtens være splittet, og det er den også på flere områder.

Nogle er store, andre er små. Nogle kommer meget nær nogle mennesker hverdag, mens andre er mere overordnede og flyvske.

Fælles for dem er dog, at nogle forskere, rapporter og undersøgelser peger den ene vej, mens andre peger den anden vej. Herfra bliver det så et spørgsmål om, hvem man vælger at tro på.

Glucosamin hjælper mod gigt

Alt afhængigt af hvem man spørger, holder dette udsagn vand, eller også er det volapyk. Glucosamin, som lige nu bliver solgt som et håndkøbslægemiddel, har en noget speciel historie som lægemiddel mod gigt, som fint illustrerer, hvordan videnskaben kan være uenig.

I Danmark har glucosamin tidligere været solgt som et lægemiddel, man kunne få tilskud til, men det tilskud er altså blevet fjernet. Tilskuddet forsvandt baseret på blandt andet nogle amerikanske undersøgelser om, hvorvidt glucosamin havde en reel effekt.

Det var en såkaldt metaundersøgelse, som på en måde undersøger undersøgelser og prøver at køre dem sammen, som viste, at glucosamin ikke virkede bedre end placebo.

Så skulle man tro, at det jo var simpelt nok – at glucosamin ikke virker. Nogle forskere har dog kritiseret denne metaundersøgelse, fordi den blandt forskellige bindestoffer sammen, og de bindestoffer er vigtige, siger kritikerne.

Kort fortalt skal glucosamin bindes med et andet stof, når det kommer ned i en pille, og det stof er forskelligt fra produkt til produkt. Mange føler, at de får gavn af glucosamin ved gigtsmerter, men videnskaben er altså ikke enig om, hvorvidt stoffet er effektivt.

Global opvarmning eller klimaforandringer er menneskeskabte

Fra et meget jordnært og menneskenært spørgsmål til et spørgsmål, der har en mere almengyldig volumen. Her i Danmark er det et fåtal, der ikke tror på, at mennesker har spillet en betydelig rolle i, at klimaet forandrer sig.

Sådan er det dog ikke alle steder, og emnet fik en ny drejning, da USA’s præsident, Donald Trump, i den grad benægtede menneskehedens indflydelse på global opvarmning. Faktisk mente han, at det var noget, Kina havde fundet på for at skade USA’s vækst.  Det skrev præsidenten i 2012 på Twitter.

Trump har muligvis politiske og økonomiske grunde til at mene, at global opvarmning er helt hen i vejret, men der er faktisk i andre lande flere, der ikke tror på det.

Også inden for videnskaben er der forskere, der afviser den globale opvarmning, som også i stigende grad bliver kaldt klimaforandringer, fordi det bedre beskriver konsekvenserne ved forandringerne.

Størstedelen af forskere, der beskæftiger sig med emnet, tror på menneskehedens indflydelse, men der er dem, der er imod, og de fylder nok til, at politikere og andre meningsdannere har noget videnskabeligt at støtte sig op ad.

Alt der har med mad at gøre

Det er i hvert fald næsten lige meget, hvad man spørger om i forhold til kost og mad, så er der en eller anden uenighed. Det er strengt taget ikke altid, at uenigheden er mellem forskere, der har brugt årevis på forskning, men nogle gange er det selvbestaltede eksperter, der skaber røre i andedammen.

Et prominent eksempel er debatten om, hvorvidt autisme kan kureres med den rigtige kost. Langt størstedelen af videnskaben siger, at det kan man ikke. Men der er enkelte, som siger, at det kan man godt, og det spinkle videnskabelige grundlag læner nogle sig op ad.

Gennem tiden har der været mange stridspunkter, der drejer sig om mad. Hvorvidt fedt er usundt, om kulhydrater er usunde, om forarbejdet mad er usundt, og senest om sukker er skadeligt.

Især amerikanske dokumentarer har en tendens til at fokusere på den ene side af den forskning, der findes om et emne og udelade andre sider. Det er dog et godt eksempel på, at videnskaben er uenig om mange ting.