Beskyt dig selv mod seksuelt overførte sygdomme

sikker-sex

Antallet af danskere, der bliver smittet med sexsygdomme er steget gevaldigt de senere år. I 2016 var der 34.132 tilfælde af danskere, der var smittet med klamydia. Det er det højeste antal siden 1994, hvor man første gang begyndte at overvåge udviklingen af seksuelt overførte sygdomme.

Det er især, men ikke udelukkende, de unge, der ikke beskytter sig, når de har samleje med en partner. En undersøgelse fra 2018 viste, at kun ca. halvdelen af de unge i undersøgelsen brugte kondom sidste gang de havde sex med en ny partner. Samtidig vurderede hver femte af de unge, at de ikke har nogen risiko for at blive smittet med en sexsygdom.

Men selvom man ikke tror, at det ikke sker for én selv, kan det meget vel ske, hvis ikke man beskytter sig. Og med det stigende antal tilfælde af klamydia, er det tydeligt, at danskerne ikke gør nok for at beskytte sig mod sygdomme, når de har samleje med en partner.

Hvilke kønssygdomme findes der

Kønssygdomme, sexsygdomme eller seksuelt overførte sygdomme. Betegnelserne er mange, men fælles er, at de er sygdomme, der overføres gennem seksuel kontakt.

Man kan undgå at blive smittet med kønssygdomme ved at dyrke sikker sex. Bruger man derimod ikke beskyttelse, er der en risiko for at blive smittet med en kønssygdom. Denne risiko stiger jo flere partnere man har, som man ikke bruger beskyttelse sammen med.

De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er:

  • Klamydia
  • HIV
  • Herpes
  • Kønsvorter
  • Gonorré
  • Syfilis

Af disse seks kønssygdomme er især klamydia og kønsvorter de mest udbredte i Danmark, men også antallet af danskere med kønssygdommene gonorré og syfilis er stødt stigende. I 2016 var 3478 personer smittet med gonorré og 742 personer smittet med syfilis.

kondom

Konsekvenser ved sexsygdomme

De fleste kønssygdomme kan behandles, så man bliver sygdomsfri. Det bliver derfor først rigtig risikabelt, hvis man er smittet uden at vide det.

Mange går med en sexsygdom uden at vide det. Er man smittet med en seksuelt overført sygdom og ikke kommer i behandling, kan konsekvenserne blive alvorlige. Kvinder der er smittet med klamydia og ikke bliver behandlet, kan risikere ufrivillig barnløshed, fordi de på grund af sygdommen bliver sterile. Har man gonorré eller syfilis, og man ikke bliver behandlet, kan det dog få alvorligere konsekvenser i form af dødelighed.

Det er derfor rigtig vigtigt, at man opdager det i tide, hvis man er smittet med en kønssygdom, og at man derefter også bliver behandlet for sygdommen. Det er dog endnu vigtigere at tage hånd om problemet inden det opstår, og sørge for at beskytte dig selv mod sexsygdomme.

Bedste beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme

Den bedste måde du kan beskytte sig selv mod seksuelt overførte sygdomme er ved at bruge kondom. Kondomer er nemlig det eneste præventionsmiddel, der beskytter mod seksuelt overførte sygdomme, og det kan derfor være en god idé altid at sørge for at have et på sig.

RFSU laver kondomer i højeste kvalitet, som beskytter dig mod kønssygdomme. Kondomerne testes i forhold til RFSU’s egne normer, som er blandt verdens strengeste, og du er derfor sikret en god beskyttelse. Firmaets overskud går desuden til information og oplysning om sex- og samlivsspørgsmål, så du støtter endda et godt formål, samtidig med at du beskytter dig selv mod seksuelt overførte sygdomme.