Børnegigt – hvad er det og hvordan opdages det?
Det værste, man overhovedet kan forestille sig, er at ens barn bliver sygt på den ene eller anden måde. Desværre sker det af og til, at et barn diagnosticeres med en kronisk sygdom eller en anden livsforandrende diagnose. Årligt bliver cirka 120 danske piger og drenge diagnosticeret med børnegigt, og pludselig forandres hverdagen for familien. Man skal tage stilling til ting som kost og motion på en helt ny måde, men også lægemidler som glucosamin bliver en del af hverdagen.
Hvad er børnegigt?
Som navnet afslører, er børnegigt en sygdom, der rammer børn. Cirka 120 danske børn diagnosticeres hver år – de fleste af dem er piger og mange af dem er under 5 år, når diagnosen stilles. Det er altså nogle små størrelser, hvis liv pludselig kommer til at handle om ting, de færreste af os associerer med barndom. Lige nu lever omkring 1.200 børn med børnegigt i Danmark.
Børnegigt er blot en af rigtig mange gigtsygdomme, og sygdommen kendetegnes ved at være en såkaldt auto-immun sygdom, hvor der, som med de fleste andre gigtformer, opstår en form for betændelsestilstand i nogle af kroppens led.
At en sygdom er auto-immun betyder, at det er kroppens eget immunforsvar, der forårsager sygdomstilstanden. Det sker, fordi der er en fejl i forsvaret, som gør, at det går til angreb på nogle af kroppens egne celler, fordi de simpelthen bliver forvekslet med nogle slemme celler.
Hvordan opdages børnegigt?
Tilstanden skyldes altså ikke bakterier eller virus, og den er ikke selvforskyldt. Hverken kulde, forstuvninger, kost eller træk er skyld i sygdommens opståen, og lægevidenskaben har ikke fundet nogen særligt sikre svar på, hvorfor sygdommen udløses endnu.
Det er næsten uudholdeligt at se sit barn i smerter – men det er desværre ofte noget af det, der går forud for diagnosen børnegigt. Smerterne vil altid sidde der, hvor gigten også sidder, og derudover kan man også opleve ting som hævelse, varme og dårlig bevægelighed i de led, der er ramt.
Der findes dog en række forskellige varianter af børnegigt: Få angrebne led, flere angrebne led, den systemiske type og andre former. Hver af disse varianter medfører nogle særlige symptomer, som gør det muligt for lægen at pege sig ind på, hvilken type gigt, der er tale om.
Livet fremadrettet
Det er klart, at livet aldrig bliver nemmere, når ens barn bliver diagnosticeret med en sygdom eller lidelse – uanset om den så er fysisk eller psykisk. Med gigt er det ingen undtagelse, og man må i en del tilfælde indstille sig på, at barnet aldrig kommer til at leve et helt smertefrit liv.
Børnegigt er nemlig, som de øvrige gigtsygdomme, en kronisk tilstand af betændelse i de ramte led. Det, man kan gøre, er derfor ikke at kurere gigten, men at behandle den sådan, at smerterne bliver mindst mulige og livet nemmest at leve.
Som forældre og familie til et kræftramt barn kan man få råd og vejledning til familiens liv gennem Gigtforeningen. De kan give gode anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til sygdommen, hvordan man skal snakke med barnet om den, og hvordan man kan gøre livet sjovt for både barnet selv, men også dets eventuelle søskende.
