Digg.dk
  • Forside
  • Kvinde
  • Mand
  • Familie
  • Karriere
  • Sundhed
  • Om DIGG.dk
  • Kontakt os
  • Menu Menu

Få en federe fødselsdag – gør invitationerne sjovere

Invitation til fødselsdag

I en familie er der altid en anledning til at fejre et eller andet, og der er få ting, der er mere opløftende end at invitere ens kære til en fejring af et eller andet – om det så er fødselsdag, studenterfest, første skoledag, julefrokost, påskefrokost eller noget helt andet.

Hvis I gerne vil sprede glæden ved festen, allerede før festen er begyndt, kan I prøve at lege lidt med invitationerne.

Det kan selvfølgelig være let nok bare at skrive en besked på Facebook eller give de inviterede en opringning, men der er noget specielt over fysiske invitationer.

Man føler sig lidt ekstra speciel, når man har fået en formel og fysisk invitation, så det løfter arrangementet lidt. Og så er det for gæsterne også en god følelse, at man kan se frem til jeres dejlige fest, hver gang man kigger på køleskabet eller opslagstavlen, hvor invitationen hænger.

Find din stil – det hjælper på udformningen

Til større ting som bryllupper og lignende kan man hyre professionel hjælp til at lave sine invitationer, og er man ikke selv en haj til det, kan det være en god ide. Det er dog ikke alle mennesker og alle festligheder, der giver anledning til at hyre en professionel til at lave invitationerne, så herunder er lidt tips til at lave lidt federe invitationer.

Det første tip er at finde en visuel stil. Det kan godt kræve, at man tager en tur gennem sit hjem og surfer lidt rundt på nettet for at finde ud af, hvad man godt kan lide, men det kan være godt givet ud at finde et godt udgangspunkt. Tænk også over, hvilken fest det er.

Fødselsdage er typisk mere farverige og ’legende’, påskefrokosten er som regel præget af æg, kyllinger og farven gul, og studenterfesten hylder det rene og det hvide – måske pyntet med den nyerhvervede hues farve.

I øvrigt er de der standardbilleder, man kan finde i Word et no-go, med mindre det handler om en 90’er fest.

Få invitationerne lavet med digitaltryk

Digital tryk på invitation

Printeren derhjemme er fin nok til at printe dokumenter ud, men helt ærligt kan et lækkert design godt blive lidt ødelagt, hvis det er printet på tyndt papir af en printer, der måske reelt ikke helt magter opgaven.

Derfor kan det være en fed ide at tage dit design med til et rigtigt trykkeri, der kan få lavet dine invitationer med digitaltryk.

Hvis I får trykket jeres invitationer hos professionelle, giver I lige kvaliteten et løft, som alt andet lige gør jeres invitation federe. De fleste trykkerier kan også klare mindre opgaver, som det typisk vil være i dette tilfælde, på dagen, så I ikke skal vente længe på invitationerne.

Det er ikke fordi det partout skal være digitaltryk, men det vil ofte være den printmetode, der vil være mest passende – andre teknikker har tendens til først at kunne betale sig, når man skal printe mange tusinde eksemplarer, og det er vist kun dronningen, der regelmæssigt får så mange gæster!

Hos trykkere kan I også få noget lidt tykkere og mere eksklusivt papir at printe på, som også giver lidt mere klasse til invitationen.

Leg med formen på invitationen

Hvis I får trykt invitationerne hos professionelle, kan I også eksperimentere med formen på invitationerne, så invitationerne kan have en sekskantet form, en trekant eller en banan for den sags skyld, hvis I holder abefest.

Der er ikke noget galt med en firkantet invitation, men det er standard, fordi det er lettest at printe og eventuelt folde og klippe ud derhjemme. Derfor vil invitationerne stikke mere ud og blive mere specielle, hvis de får en anden form.

Det er sådan noget, der kan være svært at lave derhjemme, fordi printeren ikke kan printe ud i andre former, og du skal selv skære eller klippe til bagefter.

Den slags ting kan professionelle klare i et snuptag!

Vær kreativ!

Kreative invitationer

Det er jer, der kender jeres fest, og I kender jeres gæster – derfor ved I også bedst, hvad der vil virke. Opfordringen skal dog lyde alligevel – vær kreative med jeres invitationer!

Som det er fremgået et par gange, er det kun en god ting, hvis man kan bevæge sig væk fra standardinvitationerne, som alle efterhånden har fået mange gange, og som derfor bare bliver uinteressante.

Ikke at festen bliver uinteressant, hvis invitationen er det, men som nævnt tidligere, bliver de fede invitationer hængt op, og man bliver mindet om det ofte, når man kigger på dem. Derfor bliver der også lidt mere hype omkring festen.

Og man kan være kreativ på tusind måder – sproget kan modereres, så det bliver mere fængende, I kan bruge sjove/spændende/anderledes/mærkelige billeder og billedsprog, som kan give invitationen et pift, eller I kan klistre noget på invitationerne, så de fremstår næsten tredimensionelle.

Kort sagt er der masser af muligheder for at lave fede invitationer til enhver lejlighed – det er bare at få det gjort!

https://digg.dk/wp-content/uploads/Få-en-federe-faedselsdag-–-gaer-invitationerne-sjovere-udvalgt.jpg 430 1500 Redaktionen /wp-content/uploads/Logo-til-digg-340x156-men-reducere-logostørrelse-2.png Redaktionen2017-08-21 13:39:572020-03-02 13:48:52Få en federe fødselsdag – gør invitationerne sjovere
© Digg.dk | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
  • Link to Facebook
  • Link to X
Link to: Det handler om at reagere hurtigt, når I har fnat Link to: Det handler om at reagere hurtigt, når I har fnat Det handler om at reagere hurtigt, når I har fnatFnat Link to: Sådan finder du den rette advokat Link to: Sådan finder du den rette advokat Find den rette advokatSådan finder du den rette advokat
Scroll to top Scroll to top Scroll to top
Administrer samtykke til cookies
På 'digg.dk' bruger vi cookies - og vi snakker ikke om snack-typen, der følger med kaffen! Disse digitale krummer hjælper os med at forbedre din oplevelse på vores site og vise dig (ikke-) personlige reklamer, der er lige så interessante som vores artikler. Ved at acceptere vores cookies, hjælper du os med at samle data som din browsingadfærd og unikke ID'er, så vi kan gøre 'digg.dk' endnu mere 'digg' for dig. Hvis du vælger at sige 'nej tak' til vores cookies, kan det påvirke visse funktioner og gøre din oplevelse mindre 'digg'. Men bare rolig, vi respekterer dit valg og lover at holde din oplevelse så smidig som muligt – med eller uden cookies!
Funktionsdygtige-cookies Altid aktiv
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}