Få mere tid i hverdagen med abonnement på hverdagsindkøb

FamilietidDet er nærmere reglen end undtagelsen, at den moderne familie har travlt med børn, dyr, hobbyer, motion, sociale arrangementer, lektier, overarbejde og hvad der ellers hører til. Derfor er enhver mulighed for at frigive lidt tid til at være sammen med familien en kærkommen håndsrækning.

Her kan nettet være en fantastisk hjælp, fordi man slipper for transporttiden til og fra de fysiske butikker, og man får et udvalg, der også ofte er meget større.

Onlinesupermarkeder er efterhånden ved at være noget, de fleste kender til herhjemme, men der er faktisk muligheden for at gå et skridt videre. Det er nemlig muligt at få flere hverdagsindkøb i form af en abonnementsordning, så man kan slå indkøbet af det helt ud af hovedet.

3 forslag til abonnement til den travle familie

Herunder er til inspiration 3 forskellige forslag til indkøb, der med fordel kan klares over abonnement i stedet for at være noget, der skal fylde i hovederne og tage tid i hverdagen. Der er et væld af forskellige abonnementsmuligheder på nettet i dag, så der kan være meget tid at hente ved at afsøge nettet for muligheder.

  • Kattemad og hundemad på abonnement

hund-og-familieFamilier med dyr ved, at de små væsner kan skabe stor glæde og endda være med til at lære børn og barnlige sjæle at tage sig af andre, og her er faktisk mulighed for at sætte lidt af plejen på automatpilot.

Det er nemlig muligt at købe hundemad på abonnement og kattemad på abonnement, når man ved, hvor meget ens hund eller kat spiser. På den måde slipper man for at skulle tjekke, om der er lavvande i posen med dyrefoder og køre afsted for at købe det – det bliver leveret, så snart det er tid til en opfyldning.

Ud over at gøre det lettere at være dyreejer, kan det også være med til at få dig til at tænke over dyrets kostvaner, så det får den rigtige mængde næring i løbet af en dag, fordi det kommer til at passe med leveringerne af nyt mad.

  • Aftensmaden kommer selv – inklusive variation

Abonnement-på-dagligvarerAftensmaden kan godt komme til at blive lidt af en udfordring for familier, der har travlt, for hvis man ikke har fået handlet i forvejen, kan det være besværligt at nå det hele efter fyraften. Det er nemt at komme til at ty til klassikerne, som man kender ud og ind, og som man har fået på den gode side af 100 gange.

Et abonnement på aftensmad kan være en hjælp til de travle familier, som gerne vil prøve nye retter, men som ikke har tiden eller overskuddet til det.

Der findes flere forskellige tilbud, men fælles for dem er, at der kommer både råvarer og opskrifter ind af døren, og så er det bare at få sat maden over. Oftest tager maden ikke længe at lave, og man får en varieret tallerken fra aften til aften helt uden at skulle tænke over det.

  • Babytøj der altid passer

babytøj-på-abonnementIsær førstegangsforældre kan godt blive overraskede over, hvor ofte den lille ny skal have nyt tøj, fordi det gamle ikke længere passer. Babyer vokser hurtigt, og derfor skal der altid kigges efter, om den lille har det godt i det tøj, han eller hun har på.

Faktisk er det også muligt at få babytøj på abonnement, så man altid har tøj, der passer den lille guldklump, og så man slipper for at skulle ud og købe noget nyt hele tiden. Det er i øvrigt også en miljøbevidst måde at forbruge babytøj.

I takt med at baby vokser, kommer der nyt tøj i en større størrelse, også kan man sende det gamle tøj, som nu er for småt, tilbage så det kan blive genbrugt af andre søde babyer.

Kig på dit forbrug – måske du skal have abonnement

Det kan være en god investering at kigge sit eget forbrug igennem for på den måde at få et overblik over, hvad man bruger penge på. Hvis der er produkter, man kan se, man køber med jævne mellemrum, kan der være tid og besvær at spare ved at få det leveret som abonnement i stedet.

Abonnementer handler ikke kun om taletid og tv-pakker, så kig på familiens eget forbrug og tjek så om der er mulighed for at få produkterne leveret til døren.

Måske er der endda penge at spare!