Guide: Sådan håndterer I familiens arvestykker

guide-saadan-haandterer-i-familiens-arvestykker-703x336

Det er aldrig sjovt, når man mister et familiemedlem. Det bliver heller ikke sjovere af, at man bliver efterladt med en lang række praktiske opgaver, som skal klares, mens sorgen er størst. Til støtte findes heldigvis dygtige bedemænd over hele landet, som forstår at yde en både professionel og omsorgsfuld støtte til de efterladte.

Når den første tid er overstået, er det ikke længere spørgsmål om begravelse og gravøl, der fylder. I stedet er der alle de økonomiske og praktiske spørgsmål i forhold til den afdødes ejendomme. Det er både det sted, hvor vedkommende boede, og ikke mindst alle de ejendele, som vedkommende havde.

Når det er de ældste generationer i familien, der går bort, efterlades der ofte en masse arvestykker. De fleste af os samler ting sammen gennem et langt og lykkeligt liv, men når vi går bort, er der ikke nødvendigvis længere nogen, der kan huske historierne bag alle affekterne.

Sådan gennemgår i arvestykkerne

guide-saadan-haandterer-i-familiens-arvestykker-hold-oeje-med

Idet familien gennemgår den afdødes ejendele, vil det ofte vække en masse minder, og det kan være svært at gøre det i flere timer ad gangen, fordi det bliver så overvældende. Heldigvis er det, i mange familier, også en anledning til at glæde sig over alle de gode tider, der har været.

Når I gennemgår arvestykkerne, skal I holde udkig efter ting af materiel værdi. Det er ærgerligt at se et afsnit af Auktionshuset på DR for blot at opdage, at man lige har smidt en af bedstemors lamper ud, som måske kunne være solgt for nogle tusinde kroner. I sidste ende handler det selvfølgelig om meget andet end økonomien i tingene, men der er jo ingen grund til at smide ting af værdi ud.

Disse 5 ting skal I holde udkig efter:

  1. Smykker: Det giver næsten sig selv, at smykker kan være meget værd. Det er slet ikke kun guldprisen, der tæller. Er smykket mange år gammelt, kan der være noget andet, der gør, at det er mange penge værd.
  2. Armbåndsure: Skiven er slidt og urværket tikker ikke længere. Alligevel kan et gammelt armbåndsur være mange penge værd i dag, også selvom det ikke kostede det hvide ud af øjnene for 60 år siden.
  3. Porcelæn: Kig efter håndmalet porcelæn og kendte mærker. Eksempelvis håndmalet porcelæn fra Bjørn Wiinblad er på vej op i pris igen.
  4. Lamper: Lamper fra især 50’erne er også i høj kurs. Bare fordi den er umoderne i unge menneskers øjne, betyder det ikke, at den ikke er noget værd.
  5. Gamle møbler: Kig efter fabrikatets mærke i bunden af møblet. Måske er der tale om en sjælden klassiker, der hurtigt gik ud af produktion? Der behøver ikke at stå Børge Mogensen. Velholdte, gamle IKEA-møbler kan faktisk også være værdifulde i dag, hvis de har over 25 år på bagen. Helpolstrede lænestole er også i høj kurs.

Hvis I ikke selv ønsker at beholde tingene, er det en god idé at få dem tjekket af en ekspert. Hvis I er heldige, kan der gemme sig en del penge i de arvestykker, som I måske i første omgang var parate til at smide ud!

Få repareret designermøbler med flet

Dukker der et sæt spisebordsstole med flettede sæder op på loftet, er der ingen grund til at forhaste sig med at køre dem på lossepladsen. Selvom fletværket er gået helt i stykker, kan det måske godt betale sig at gemme stolene alligevel. Det er nemlig muligt at få dem renoveret for en beskeden sum.

Det kunne eksempelvis være et sæt af Børge Mogensens folkestol, som I har fundet. Det koster i omegnen af 700-1.400 kr. for renovering af designerstole per styk, hvor sædet får en omfletning, træet bliver opfrisket og det hele lakeret. Ønsker man at beholde stolene, er det en billig investering for at få designerstole i hjemmet, mens investeringen faktisk snildt betaler sig hjem, hvis man vil sælge stolene. Sælger man stolene, før de er blevet renoveret, vil man ofte komme til at sælge dem alt for billigt.