Kan jeg bruge dyremedicin? Og kan dyr bruge menneskemedicin?
Den instinktive reaktion til spørgsmålet, om man kan bruge dyrenes medicin eller om dyrene kan bruge vores medicin er nok for manges vedkommende, at det selvfølgelig ikke går. Men tænker man over det, giver spørgsmålet mere mening.
I flere tilfælde er det aktive stof nemlig det samme i medicin til dyr, som det er til mennesker, og så burde man da kunne bytte – eller hvad?
Det er ikke helt så enkelt at svare på, men det er ikke en god ide at tage medicin, som er beregnet til mennesker, og give det til dyr eller den anden vej rundt.
Forskellig fysiologi = forskellig medicin
Dyr og mennesker er – ikke overraskende – forskellige, og derfor er der også forskel på den medicin, vi skal bruge, også selvom det er det samme, der skal behandles for.
En ting er selve dosen, som kan være væsentligt anderledes hos mennesker og dyr, men en anden ting er de passive stoffer, som er med i pillerne. De har alle en funktion, og den skal der også tages højde for, når man tænker på at gå over til ’de andres’ medicin.
Nogle stoffer har brug for at blive leveret sammen med bestemte stoffer, som eksempelvis gør det lettere at optage stofferne, og de dermed bliver mere effektive.
Det er bare ikke sikkert, at det stof passer til dyrs fysiologi, selvom det passer på menneskers fysiologi. Derfor kan man ikke blot gå ud fra dosen af det aktive stof og forsøge at skære piller ud eller give flere, så det passer med dosen dyret skal have – eller omvendt.
I øvrigt er det ikke sikkert, at selv hvis man skulle lykkes med at ramme den rigtige dosis af det aktive stof, at man så får den ønskede effekt.
Et eksempel er Panodil, som er et effektivt middel mod lette til moderate smerter for mennesker. Det aktive stof hedder Paracetamol, og hvor det har en smertestillende effekt for mennesker, er det faktisk giftigt for dyr som hunde og især katte.
De er nemlig ikke i stand til at nedbryde paracetamolen i Panodilen på den samme måde, som vi er. Et af affaldsprodukterne, der skabes når medicinen bliver nedbrudt, er nemlig giftigt for hunde og katte.
I nogle tilfælde meget mindre research
Medicin til dyr er ikke en nær så stor industri, som medicin til mennesker er, hvilket måske godt kan forstås. Det betyder bare også, at der er lavet mindre research på medicin til dyr i forhold til medicin til mennesker.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men i forhold til, om man kan tage dyremedicin, eller om man kan give dyr menneskemedicin, er det værd at have med i ligningen
Processen med at udvikle medicin til dyr er lidt forskellig alt afhængigt af, hvem der står for det. Nogle medicinalvirksomheder kan tage et produkt, som er udviklet og teste, hvordan det virker på dyr for så at sælge det som dyremedicin, når de har fået udviklet det tilstrækkeligt.
Andre virksomheder, som udvikler og sælger medicin til både mennesker og dyr, udvikler nogle gange medicinen sideløbende med de relevante tests og justeringer, der skal til.
Pointen er, at det er forskelligt, om et aktivt stof er blevet udviklet først til mennesker og sidenhen dyr, eller om det har været målrettet et produkt til enten mennesker eller dyr i udviklingsfasen. Det kan have en indflydelse på, hvordan dyr eller mennesker optager stoffet og reagerer.
Spørg dyrlægen til råds, hvis du ikke er overbevist
Er du stadig ikke overbevist om, at det er en dårlig ide at give dyr medicin til mennesker eller den anden vej rundt for den sags skyld, så spørg din læge eller dyrlæge til råds.
De er uddannet til at håndtere den slags spørgsmål, og de ved, hvad de snakker om.
Det er altid anbefalelsesværdigt at søge hjælp hos en professionel, hvis man er i tvivl om medicin og helbredsmæssige spørgsmål – det gælder selvfølgelig også dyr såvel som mennesker.
