Kommer slidgigt automatisk, når man bliver ældre?

De fleste forbinder nok gigtsygdomme med gamle mennesker. Derfor kan det være nærlæggende at spørge sig selv, om gigt er en lidelse, der nærmest per automatik rammer kroppen, når man når op i en bestemt alder. Men helt så sikkert er det dog ikke, at du bliver ramt af gigt før eller siden.

Først er det vigtigt at slå fast, at gigt ikke er én bestemt sygdom. Derimod dækker gigt over mere end 200 forskellige lidelser, hvoraf de mest udbredte er slidgigt, leddegigt og smerter i ryggen. Fælles for dem alle er det dog, at alle gigtlidelser vedrører smerter i knogler, muskler, led eller sener.

Faktisk er gigt så udbredt en sygdom, at omkring 700.000 danskere er ramt af en gigtlidelse, eller hvad der svarer til cirka hver ottende dansker. Der er også en klar sammenhæng mellem alder og særligt slidgigt. Dog er det langt fra ensbetydende med, at alle ældre får slidgigt.

Symptomer, der kan pege på gigt

Fordi der findes så mange forskellige former for gigt, kan det også være svært at skære dem alle over én kam og sige, hvilke symptomer der er på gigt. Dog er der nogle fællestræk, der kan fremhæves. Og det handler ikke overraskende om smerter i muskler og led.

Oplever du, at dine led bliver stive, ømme eller varme, så kan det være et tegn på en gigtsygdom. Derudover kan det være et tegn på gigt, hvis smerterne er vedvarende og stråler ud i arme eller ben. Nogle oplever også, at de bliver trætte og får feber. Der er dog stor forskel på, hvordan enkelte mennesker oplever deres sygdom, og derfor også på deres symptomer.

Hvis man oplever nogle af disse symptomer, kan det være en god ide at besøge lægen, for at få afklaret, om der er tale om gigt. For jo før sygdommen bliver opdaget og behandlingen starter, jo bedre kan man behandle det effektivt.

Forebyggelse og behandling af slidgigt

I gruppen af borgere over 85 år er slidgigt en meget hyppigt forekommende sygdom. Ifølge tal fra Gigtforeningen er omkring 20 procent af mænd og 25 procent af kvinder i denne aldersgruppe ramt af slidgigt. Dog betyder det ikke, at man ikke kan gøre en hel masse for at forebygge.

Bevægelse af en af de ting, der både bruges til at forebygge og behandle slidgigt. At holde ledende i gang kan lindre de værste smerter og også være med til at forhindre en forværring for dem, der allerede har fået gigt. Samtidig er det en ganske effektiv måde at holde gigten på afstand. Bevægelse har med andre ord en masse positive effekter, både forebyggende og lindrende.

Derudover kan det være en mulighed at benytte sig af forskellige former for medicin, der kan være med til at lindre smerterne og holde gigtsygdommen i skak. Du kan blandt andet benytte dig af Glucosamin. Produktet er med til at forhindre, at brusken i de ramte led blive nedbrudt. Dermed bevares bevægeligheden i de ramte led. Desuden virker midlet let smertestillende.

Gigt er en kronisk sygdom, og derfor kan man ikke blive sygdommen kvit, hvis man først har fået den. Men mange gigtpatienter lever ganske almindelige liv, fordi de har fundet måder at holde sygdommen nede på. Du kan altid kontakte egen læge, hvis du tror, at du har fået gigt. Her vil du også altid kunne søge råd og vejledning.