Nu bliver det igen sværere at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark
Tilbage i 2016 lød det fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Danmarks regler om familiesammenføring ikke var i orden. Der blev diskrimineret mod en gruppe mennesker, og det skulle der laves om på.
Det er der blevet i år, efter Folketinget i juni vedtog nye regler for ægtefællesammenføring, altså muligheden for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark.
Ud over de gamle betingelser for ægtefællesammenføring, er der seks nye hovedelementer, som ægteparret skal opfylde, for at en sammenføring kan lade sig gøre.
Det får nogle til at mene, at det bliver sværere at få en udenlandsk ægtefælle til landet, blandt andet denne advokat i Hadsten, som har noteret det på sin blog. Her skal det noteres, at ægtefæller fra nordiske lande har lidt lettere end andre ved at komme til landet.
Overordnede stramninger ind for praktiske forhold og dansk
De nye betingelser drejer sig primært om praktiske forhold for ægteparret og krav til danskkundskaber og integration. Kravene breder sig naturligvis ud over flere elementer, men forsøger man at gruppere dem lidt, er der overlap.
Eksempelvis skal der stilles sikkerhed fra den herboende ægtefælle på 100.000 kroner, for at man kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark. Derudover bliver boligkravet skærpet, ligesom den økonomiske sikkerhed er en skærpelse, ikke en tilføjelse, så den herboende ægtefælle ikke må bo i et område, som ligger på listen over udpegede boligområder.
Ud over det praktiske er der også et yderligere krav om danskkundskaber fra den tilflyttende ægtefælle. Man skal nemlig kunne bestå en prøve i dansk på det niveau, der hedder A2 inden for 9 måneder, og ikke kun niveauet lavere inden for seks måneder. Det skal man i øvrigt stadig.
Der er også vedtaget en række krav, som skal sikre, at ægteparret hurtigt vil kunne bidrage til det danske samfund om blandt andet sprogkundskaber, uddannelse og erhvervserfaring. Her skal man kunne opfylde mindst 4 af 6 betingelser, og Berlingske har en fin oversigt over de betingelser.
De gamle regler gælder stadig
Selvom det ikke er alle i det politiske Danmark, der er lige glad for reglerne for familiesammenføring, er der ikke pillet ved de gamle betingelser. Det drejer sig om sådan noget som 24-årsreglen, som tidligere har fået stor opmærksomhed i medierne.
Det betyder altså, at der efterhånden er mange regler, man skal jonglere med, og derfor har flere advokater også behandlet dette emne. Man kan som privatperson have svært ved at overskue de betingelser, man skal opfylde, men en advokat vil lettere kunne danne sig et overblik over situationen.
Hele grundtanken i forhold til familiesammenføring og ægtefællesammenføring er, at der skal være en større tilknytning til Danmark, end til et andet land. Hvis der er det, bør det være muligt at få en udenlandsk ægtefælle til landet.
Udfordringen er naturligvis, hvordan man sikrer, at et ægtepar eller en familie har større tilknytning til Danmark end til et andet land, og derfor er der fra politisk side opstillet disse kriterier. Hvorvidt man er enig i de kriterier eller ej, handler lige så meget om politisk ståsted som noget andet.
