Skræddersyet vinder frem på flere fronter
Vi vil gerne føle os unikke, i hvert fald mange af os, og derfor skal man jo have noget, der passer kun til en selv. Det at få noget, som kun er til en selv og ingen andre, eller noget som er specialdesignet til et bestemt formål, vinder mere og mere frem.
Det gælder både i forbrugersegmentet, men det ses også i erhvervslivet. Her har man dog længe kunnet få individuelle aftaler i mange forbindelser, fordi samarbejder mellem virksomheder kan strikkes sammen på mange forskellige måder.
Dette har man set inden for en række brancher, og det kan have forskellige navne. Inden for trykkeri og distribution kaldes det eksempelvis fulfilment, men det kan også hedde særaftaler og mange andre ting. Det betyder alligevel i bund og grund det samme.
Fulfilment, særaftaler og alle de andre begreber betyder bare, at man har fundet den helt rigtige løsning på den situation, man står i.
Son of a Tailor vinder frem
Den danske virksomhed Son of a Tailor er et eksempel på, at vi gerne vil have noget, som er lavet kun til os. Virksomhedens produkt er nemlig meget enkel – det er skræddersyede eller figursyede T-shirts, som passer til lige præcis den enkelte kundes krop.
Man måler som kunde de rigtige steder på sin krop, taster målene ind i Son of a Tailors platform, og så bliver ens T-shirt syet efter de mål.
Så kan man altså få syet en T-shirt, som passer til ens egen krop, fordi den er modelleret efter ens egen krop. Det er en unik T-shirt, og den er lavet kun til den enkelte kunde. Der er endda skrevet på mærkatet, hvor prisen sidder i almindelige butikker, at den er syet til den pågældende kunde.
Dette taler lige ned i den tendens med, at vi gerne vil have ting, der er specielle og unikke.
Få rejsen som du vil have den
Der var en gang, hvor man enten tog på charterferie til Mallorca, eller også var man ude i noget med en tur uden de store planer. En tur hvor man selv skulle stå for at arrangere alt, hvilket kunne være svært, fordi man ikke nødvendigvis kunne vide, hvor man skulle sove, og hvornår man ville være hvor.
I dag kan man sagtens vælge at få et bureau til at klare alt hjemmefra, uden man selv skal samle røret op og ringe til hoteller og togselskaber.
Flere rejsebureauer tager gerne et møde med dig, hvor du fortæller dem, hvor du gerne vil hen i verden, og hvor længe du vil være væk, og så kan de ellers hjælpe dig med al planlægningen. Det er virksomheder som Kilroy, der tilbyder den slags.
De kan hjælpe med at planlægge den bedste rute, finde de bedste billetter til en og foreslå ting til turen, man ikke nødvendigvis selv har tænkt på.
På den måde får man altså en oplevelse, som er planlagt og skræddersyet til ens egne ønsker. Man kommer ikke ud i forskellige destinationer, som man ikke selv synes er spændende, men man nøjes med at få det, man rent faktisk gerne vil have.