Sådan kan du behandle forstoppelse med forskellige midler

mand-med-forstoppelse

Rigtig mange oplever problemer med forstoppelse og hård mave. Forstoppelse er sjælden, hård og knoldet afføring, der giver ubehag og smerter i maven, fordi maven på grund af forstoppelsen bliver udspilet og oppustet.

Forstoppelse kan have mange forskellige årsager, og kan både skyldes for lidt fibre i kosten, for lidt væske, for lidt motion eller medicin. Derudover kan forstoppelse også skyldes ændrede spisevaner, rejseaktivitet med meget stillesidden, ændrede toiletmønstre og uvante toiletforhold, sengeleje eller stress, hvilket kan give akut forstoppelse.

Forstoppelse kan dog også være kronisk i forbindelse med graviditet eller stillesiddende arbejde, som kan give fordøjelsesproblemer og dermed forstoppelse. Uanset hvad årsagen til din forstoppelse er, er det en god idé at være forberedt, når uheldet er ude. Derfor giver vi dig her en liste over midler mod hård mave, der kan hjælpe dig med at forebygge og behandle forstoppelse og hård mave.

Fiberrigt kosttilskud

Forstoppelse kan i mange tilfælde skyldes, at man ikke får tilstrækkeligt med fibre igennem kosten. Dermed kan en løsning være at tilføje flere fibre til din kost. Dette kan du enten gøre ved at omlægge din kost og spise mad med et højt fiberindhold, eller du kan benytte kostfibertilskud. Kostfibertilskud er fiberrige kosttilskud baseret på loppefrøskaller, der kan indtages som supplement til den normale kost.

Kostfibrene i kosttilskuddet hjælper med at give fylde i maven og tarmene samt stimulerer bevægelsen i tarmene, hvilket hjælper mod forstoppelse og giver en blødere afføring, som nemmere kan transporteres igennem tarmen.

Mærket HUSK og mærket SylliFlor har lavet en serie af fiberrige kosttilskud i forskellige smagsvarianter, som kan anvendes som drys ovenpå et syrnet mælkeprodukt. Husk at drikke 1-2 glas med vand sammen med.

Afføringsmidler med bisacodyl eller natriumpicosulfatmidler-mod-forstoppelse

Afføringsmidler der indeholder bisacodyl eller natriumpicosulfat kan være særligt nyttige, hvis man får akut forstoppelse på en rejse eller lignende. Denne type afføringsmidler virker afførende ved at stimulere tarmens bevægelser og blødgør indholdet i tarmen ved at øge salt- og vandindholdet.

Afføringsmidler med bisacodyl eller natriumpicosulfat findes både som tabletter og kapsler, hvor virkningen typisk indtræder efter 6-12 timer. Denne type afføringsmiddel må kun anvendes kortvarigt, da de kan være vanedannende. Sørg derfor kun at bruge denne type afføringsmidler, hvis du får akut forstoppelse, som du har brug for at behandle kortvarigt.

Rektalvæske

Rektalvæske er et lavement, der bruges i endetarmen. Rektalvæske virker afførende og blødgør indholdet i tarmen ved at øge vandindholdet i afføringen. Rektalvæske virker indenfor ca. 15-20 minutter og har derfor en hurtigere virkning end de andre typer afføringsmidler.

Rektalvæske er gavnligt at bruge mod forstoppelse, men kan faktisk også bruges til tarmtømning inden en undersøgelse eller operation.

Vær opmærksom på, at et lavement ikke må bruges, hvis du har betændelse i tarmen, eller du har smerter i tarmen, som ikke skyldes forstoppelse.

Stikpiller

Afføringsmidler som stikpiller eller suppositorier bruges i endetarmen på samme måde som rektalvæske. Det er dog lidt forskelligt, hvordan stikpiller virker, og nogle stikpiller indeholder desuden også bisacodyl.

Stikpiller eller suppositorier med bisacodyl virker på samme måde som afføringsmidler i tablet- eller kapselform; ved at stimulere tarmens bevægelser og øge salt- og vandindholdet i tarmen.

Stikpiller bør anvendes mod kortvarig forstoppelse, og kan desuden også bruges til tarmtømning før en undersøgelse eller operation ligesom rektalvæske. Stikpillers virkning indtræder dog først efter ca. 15-45 minutter.