Sikker sex giver nye muligheder
Selvom langt de fleste nok er interesseret i at undgå kønssygdomme, så er begrebet ”sikker sex” ikke særlig sexet i de flestes ører – slet ikke hos de unge. Måske fordi sikker sex ofte indebære brugen af kondomer, hvilket kan være en pinlig størrelse for unge piger og drenge.
Først og fremmest kan det være pinligt at få fingrene i de beskyttende gummihylstre. Det kan måske vække associationer til en berømt filmscene fra ”Kærlighed ved Første Hik”-filmen fra 1999. Her ses hovedpersonens unge lillebror i en kiosk, hvor han med et meget malerisk sprog får forklaret den ældre kioskejer, hvad han skal bruge. Til stor forargelse for både ejeren og den ældre dame, der også befinder sig i butikken.
Det er nok de færreste, der er knapt så ligefremme, som overnævnte lillebror. Derimod kan det være en stor hurdle for mange at bede om kondomerne. For selvom det jo egentligt er en rigtig god ide at beskytte sig, er der stadig en del tabu forbundet med at købe præservativer. Og hvis man i forvejen er ung og usikker, kan det gøre ondt værre.
Kønssygdomstallet stiger og stiger
Hovedårsagen til at folk bruger kondomer er ofte for at undgå to ting. Den ene er kønssygdomme. Den anden er børn. Men da sidstnævnte også kan forhindres på en lang række andre måder, kan særligt unge mennesker være tilbøjelige til at droppe kondomerne, når de skal I seng med hinanden.
Desværre kan det have den negative sideeffekt, at du i stedet bliver ramt af en kønssygdom. Tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af personer der bliver tjekket for klamydia er stødt stigende. Mens der i 2004 var 296.979 personer, der blev undersøgt, var tallet i 2015 på 362.177. Samtidig er procentdelen af dem, der faktisk er smittet vokset fra 7,3 procent til omkring 9 procent.
Et lignende mønster ser man, hvis man kigger på andre kønssygdomme som eksempelvis gonorre. Her har flere læger sågar kaldt den eksplosive stigning i antallet af smittede for en epidemi. Samtidig er det tydeligt, at det særligt er mænd og kvinder i alderen 15-29 år, der oftest bliver ramt af sygdommene.
Kondomer kan hjælpe dig til en bedre oplevelse
Der er altså en masse sundhedsmæssige fordele ved at huske prævention. Dog er dette ikke ny information for særlig mange mennesker. Derfor skal man måske kigge nærmere på de andre fordele, der kan være ved kondomer, hvis man skal vende udviklingen.
Der findes et hav af forskellige mærker og modeller, når det kommer til kondomer. Kigger man eksempelvis på Durex, har de et bredt udvalg. De har naturligvis de helt almindelige, der ”bare” sørger for at holde kropvæskerne adskilt. Der findes også ekstra tynde kondomer, der bevarer følsomheden i penis, så det føles ligesom sex uden beskyttelse.
Derudover findes der dog også kondomer, der kan være gavnlige på andre måder. Eksempelvis kan du få kondomer, der er er udstyret med knopper og riller. Alt sammen noget der hjælper med at stimulere kvinden yderligere. Desuden er nogle kondomer smurt med en dulmende creme, der mindsker følsomheden i penis. På den måde kan du holde længere, hvilket kan gøre den – forhåbentligt – dejlige oplevelse til mere end en fem minutters akt.