Robotplaeneklipper

5 myter og fakta om robotplæneklippere

Robotplæneklippere er blevet en populær løsning til græsslåning, da de både er effektive og brugervenlige, og samtidig sparer dig for besværet med at slå græsset manuelt. Både for ældre, børnefamilier og andre husejere kan en robotplæneklipper være en god løsning, hvis man ønsker at spare tid, kræfter og energi på at slå græsplænen.

Selvom robotplæneklippere ikke er et helt nyt fænomen længere, er der stadig en del misforståelser omkring denne maskine. Overvejer du at investere i en robotplæneklipper, men er du ikke helt sikker på, om det er den rigtige løsning til dig, kan denne artikel måske gøre dig lidt klogere. Her vil vi nemlig aflive nogle af de myter, der florerer om robotplæneklippere, og afklare, hvad der er fakta omkring denne type plæneklippere.

Myte 1: Robotplæneklippere er svære at installere

Fakta: Robotplæneklippere er ikke besværlige at installere, og kommer ofte med klare instruktioner, der gør det muligt for dig som husejer at installere den selv. Her skal du blot være opmærksom på afgrænsningskablet.

Robotplæneklippere har ofte en kanttråd, som skal monteres i græsplænen, inden plæneklipperen kan tages i brug. Dette behøver dog ikke graves ned i græsplænen. Faktisk kan du blot sørge for, at det sidder fast i jorden og lade græsset dække det. Er du ikke helt sikker på, hvordan du gør, kan du dog altid få en fagmand til at installere din robotplæneklipper for dig.

Myte 2: Robotplæneklippere er farlige for børn og kæledyr

Robotplaeneklipper koerer imod kat

Fakta: Moderne robotplæneklippere er designet med mange forskellige sikkerhedsfunktioner, herunder sikkerhed mod sammenstød, sensorer der stopper plæneklipperen i at køre, hvis denne vippes eller tages op og PIN-kode beskyttelse der forhindrer uautoriseret brug.

Robotplæneklippere er derfor ikke farlige for hverken børn eller kæledyr. Dog er det vigtigt at følge brugsanvisningerne og undgå ophold på plænen, når plæneklipperen er i gang.

Myte 3: Robotplæneklippere kan kun bruges på flade græsplæner

Fakta: Mange robotplæneklippere er designet til at kunne slå græs på forskellige terræntyper, og kan både klare små områder, større områder og ujævne overflader. Uanset om du har en ujævn græsplæne, en kompleks græsplæne eller en græsplæne med en høj eller lav hældning, kan du bruge en robotplæneklipper.

Alle robotplæneklippere er dog forskellige, og det er derfor vigtigt, at du vælger en model, der passer til lige præcis din græsplæne, hvis du vil opnå det bedste resultat.

Myte 4: Robotplæneklippere bruger meget strøm

Fakta: Mange tror fejlagtigt, at robotplæneklippere bruger meget strøm for at kunne slå græsset. Dette er dog ikke tilfældet. Robotplæneklippere koster omkring 1.500 kr. i strøm om året, og er derfor ikke så dyr i drift, som mange tror.

Da robotplæneklippere bruger batteri i stedet for benzin, som traditionelle plæneklippere bruger, kan de desuden bidrage til et bedre miljø.

Myte 5: Robotplæneklippere erstatter manuel pleje

Fakta: Selvom robotplæneklippere har mange fordele, og er særligt effektive til at slå græsset, kan de ikke fuldstændig erstatte manuel pleje af græsplænen. Robotplæneklippere kan håndtere græsslåningen, og nogle kan endda også opsamle det afklippede græs. Dog kan der stadig være behov for kantklipning og fjernelse af blade på græsplænen.

Hvis du vil have en flot, velplejet græsplæne kan det også være nødvendigt med anden græspleje, såsom bekæmpelse af mos og ukrudt, gødning og lignende. En robotplæneklipper kan dog stadig spare dig for en del manuelt arbejde med at slå græs, hvilket også er en af årsagerne til, at den er blevet så populær blandt mange husejere.