3 typer fagfolk der kan hjælpe dig med vægttab
Rigtig mange danskere har det samme nytårsforsæt. De vil gerne tabe sig, nå idealvægten og blive tilfreds med sig selv og sit udseende. Nogle har prøvet at starte slankekure og omlægge sin livsstil mange gange, men de når aldrig helt i mål. For nogle er det fordi motivationen halter, mens det hos andre skyldes et for dårlige kendskab til kost og motion.
Det er ikke nogen skam at indrømme, at man ikke selv kan komme i mål. Sådan er der nemlig mange der har det. Heldigvis kan man få hjælp af fagfolk, der både kan give et indblik i kroppen, fordøjelsen og kost- og motionsvaner. På den måde har man også et andet menneske, man skal bevise noget over for, og det booster motivationen.
Her i artiklen kan du få tre eksempler på fagfolk, der kan hjælpe dig til et vægttab og en sundere livsstil.
Personlig træner
At alliere sig med en personlig træner er i det seneste stykke tid blevet enormt populært. En personlige træner kan støtte, guide og motiverer deres klienter uanset hvilket mål de har.
En personlig træner kan nemlig udarbejde et træningsprogram, der passer til den enkelte person. På den måde kan man få indfriet sit behov og nå sit mål. Målene med en personlig træner kan blandt andet være:
- Vægttab
- Vægtøgning
- Genoptræning efter skade
- Øget styrke eller udholdenhed
- Bedre teknik
- Inspiration til træningsøvelser
Hvis man ikke selv har helt styr på motion og øvelser, kan man nemlig godt få følelsen af, at besøget i motionscenteret ikke er til nogen nytte. Med en personlig træner bliver man guidet og øvet i de øvelser, der passer til ens mål og behov. Derudover kan en personlig træner hjælpe deres klienter med at få en god træningsadfærd og motiverer dem til at blive ved, så snart der bliver skabt resultater.
Når man har en personlig træner føler man sig desuden forpligtet til at levere – også på de dage hvor man ikke mødes. Det smitter derfor at på motivationen i forhold til både kost og motion i hverdagene.
Diætist
Er personlig træner fokuserer mest på træning og motion, mens en diætist kan give en hjælpende hånd til kosten. Når man allierer sig med en klinisk diætist, får man vejledning til, hvordan man omlægger sin kost på en sund og fornuftig måde.
Hvis man allierer sig med en diætist for at opnå et større vægttab, er det vigtigt at forstå, at det hele handler om en livsstilsændring, hvilket er en proces. Diætisten vil typisk kunne guide, støtte og hjælpe deres klienter igennem forløbet – også når motivationen er på sit laveste.
En diætist kan altså udarbejde en personlig kostplan, der passer til den enkeltes mål og behov. Derudover får man igennem kostvejledning et større kendskab til hvilke fødevarer, der er gode for kroppen, hvornår man skal spise osv.
En diætist kan også give inspiration til nemme, lækre og sunde opskrifter og ruste dig til fremover at kunne styre din daglige kost og udarbejde egne sunde madplaner.
Apotekeren eller lægen
Hvis hverken en personlig træner eller en diætist kan hjælpe med en livsstilsomvæltning, kan man henvende sig til sin praktiserende læge eller på et apotek.
En læge bør kun benyttes hvis man er decideret overvægtig. Hos lægen kan man få en samtalekonsultation, hvor man kan blive klogere på, hvorfor man tager på, og eventuelt hvilke fødevarer man med fordel kan undgå. Derudover kan man også snakke med lægen om kroppens generelle balance, og hvordan man opnår sundhed både ved hjælp af kost, motion og et sundt sind.
På apoteket kan man også få vejledning til vægttab. Bor man for eksempel i Aarhus, kan man henvende sig på et apotek i Aarhus C, hvor man kan få både vejledning og værktøjer til et vægttab. Derudover forhandler de fleste apoteker i Aarhus C også slankeprodukter, der kan hjælpe med at booste vægttabet og give mere motivation for at blive ved. Apotekeren kan nemlig også vejlede omkring brug af slankeprodukter, så man er helt sikker på, at man bruger dem fornuftigt og at de får den optimale virkning.