Sådan opnår du et vedvarende vægttab

Et nyt år betyder ofte et nyt nytårsforsæt. For rigtig mange danskere er nøgleordene i nytårsforsættet vægttab, sundhed og livsstilsomlægning. Mange har prøvet et hav at slankekure, men ingen af dem har givet pote på den måde, som man gerne ville have dem til.

Mange har nemlig prøvet at omlægge kost og motionsvaner og nå idealvægten, men hvad hjælper det, hvis alle kiloene kommer tilbage, når kuren er slut. Det kan nemlig være ret så frustrerende at føle, at man har sultet sig selv til ingen verdens nytte.

Den helt rigtige måde at tabe sig på, er nemlig ikke at gå på slankekur, men derimod at omlægge sin livsstil til noget sundere. På den måde opnår man nemlig et vedvarende vægttab, og man formår at holde vægten nede, så snart idealvægten er nået.

Det skal passe til dig

Hvis man ’googler’ slankekur eller livsstilsomlægning kommer der et hav af gode metoder, inspiration til sund mad og motionsøvelser frem. Det kan sagtens bruges til at motivere og inspirere, men det er ikke altid, at det virker. Det er nemlig helt individuelt, hvad der virker, motiverer og giver resultater.

Helt grundlæggende handler det om at gøre det nemt for sig selv. Det skal ikke være besværligt at blive sundere, da det har en ekstremt negativ effekt på vores motivation.

Det kan tage lang tid at finde den metode, der matcher netop dine behov og dit liv, men så snart det er fundet, bliver den såkaldte slankekur til en leg. Man føler sig nemlig sundere, når man spiser sundt. Kroppen kommer i balance, man får mere energi og man har det i det hele taget bedre med sig selv.

En af de mest hyppige grunde til, at det kan være svært at holde den sunde livsstil er, at det bliver for besværligt. Mange slankekure forlanger nemlig, at maden skal vejes, så kalorierne bliver talt, og samtidig indeholder slankeopskrifterne ofte fødevarer, der ikke altid er nemme at få fat i hos almindelige supermarkeder, hvor man normalvis køber ind.

Det handler altså om at gøre det nemt at være sund, så det passer ind i en travl hverdag. Derudover handler det om have og opretholde sin motivation for at leve sundt. Alt det blandet med en solid omgang rygrad kan virkelig skabe resultater.

Få hjælp til at komme i gang

Det er for nogle en fordel at få hjælp til at komme godt i gang med sit vægttab. Nogle benytter lynkure eller kostplaner, mens andre allierer sig med en personlig træner, slankeekspert eller diætist. Der findes mange forskellige metoder til, hvordan man kommer godt i gang med sit vægttab. Det er igen fuldstændig individuelt. Dog kan det være en god idé at snakke med en professionel, hvis man vil være sikker på, at man på trods af sin slankekur, stadig får de anbefalede vitaminer og mineraler.

Hvis man ikke får det igennem sin kost, kan man indtage det ved hjælp af kosttilskud. Man kan eventuelt spørge på sit apotek, da de ofte forhandler de fleste former for kosttilskud.

Bruuns Apotek i Aarhus C er et moderne apotek, der både tilbyder vejledning i forbindelse med sundhed og vægttab. Apoteket har desuden et bredt udvalg af forskellige kosttilskud på deres apotek i Aarhus C.