5 tips til at spare penge på dit vandforbrug
Vi bruger alle sammen vand dagligt. Vi bruger vand, når vi er i bad, vasker tøj, vasker op, går på toilettet osv. De fleste af os tænker ikke over, hvor meget vand vi bruger på en hel dag, men der kan være penge at spare, hvis du bliver opmærksom på, hvor du kan justere i dit vandforbrug.
Vi har samlet en række tips til, hvordan du kan mindske dit vandforbrug i hjemmet og dermed spare dig selv for en masse penge, samtidig med at du sparer miljøet for en masse unødvendigt vandspild.
Sluk for vandet, når du ikke bruger det
De fleste ved godt, at det er bedst at slukke vandet, når vi ikke bruger det, men det er ikke altid, vi lige gør det. Dette gælder både, når vi er i bad og sæber os ind, vasker op og børster tænder. Det er ikke nødvendigt at have vandet løbende, fordi du skal have shampoo i håret, og det er heller ikke nødvendigt at lade vandet løbe, blot fordi du lige skulle have lidt vand på din tandbørste. Hvis du slukker vandet konsekvent, når du ikke bruger det, vil der være mange penge at spare.
Tag brusebad i stedet for karbad
Det er selvfølgelig ikke alle hjem, der har adgang til et karbad, men er det tilfældet, bør du også overveje kraftigt at tage brusebad i stedet for karbad. Et karbad bruger gennemsnitligt ca. tre gange så meget vand som et almindeligt brusebad. Det er derfor værd at gentænke, om det nu også er så nødvendigt med det karbad.
Brug en opvaskebalje/fyld opvaskemaskinen helt op
Når vi vasker op, har vi ofte en tendens til at lade vandet løbe hele tiden, for vi bruger det jo. Men hvis du skifter over til en opvaskebalje i stedet, vil du kunne spare rigtig meget vand. Har du opvaskemaskine, bør du kun starte maskinen, når den er helt fyldt.
Det er desuden ikke nødvendigt at skylle dine tallerkener af først. Spar vandet, og skrab blot madresterne ud i skraldespanden og ind i maskinen med tallerknerne. Det sparer dig samtidig for lidt tid, når du ikke skal skylle af.
Reparér de ting, der ikke fungerer
Hvis dit toilet løber, eller din vandhane drypper, kan du være stensikker på, at det bruger mange liter vand om året, og det kan hurtigt blive dyrt for din pengepung, uden du tænker over det. Faktisk kan et toilet der løber koste flere tusinde kroner om året, hvis du ikke får det repareret. Gør dig derfor selv den tjeneste at få det fikset, så du ikke spilder en masse vand ud i afløbet.
Køb vandbesparende apparater
Vi lever i en moderne tid, hvor flere og flere ting bliver gjort mere effektive og mere besparende for os. Dette gælder også, når vi snakker brusere, vandhaner, opvaske- og vaskemaskiner og toiletter. Overvej, om du skal investere i en vandbesparende bruser, som kan spare en familie på fire for omtrent 190.000 liter vand årligt i forhold til en ikke-vandbesparende bruser.
Du kan også skifte din almindelige vandhane ud med en berøringsfri vandhane, som tænder, når du har brug for det. På den måde slipper du også for, at børnene glemmer at slukke vandhanen.
Sidst, men ikke mindst kan du overveje at skifte dit toilet, hvis du har et af ældre dato. Et gammelt toilet bruger nemlig ofte mange flere liter vand pr. skyl (ca. 9 liter) end nye toiletter (2-4 liter), og her vil der derfor også være penge at spare.
Hvis du skal ud at se efter en nye vaskemaskine eller opvaskemaskine, bør du også gå efter dem, som har det laveste vandforbrug. Dermed er du sikker på ikke at bruge unødvendigt mange liter vand og penge om året, og så skåner det samtidig miljøet.
Få kigget dine installationer efter af en professionel
Hvis du følger ovenstående tips, vil du højest sandsynligvis opdage, at der er mange penge at spare på vandregningen i hjemmet.
Du bør, som nævnt, også tage et kig på dine eksisterende installationer rundt omkring i huset, hvis du vil være sikker på ikke at smide penge ud ad vinduet til en dryppende hane eller et toilet der løber. Det kan nemlig hurtigt løbe op i rigtig mage liter vand og penge, som du ikke får noget for.
Her kan den lokale VVS-mand hjælpe dig til at få styr på dette, hvis du ikke vil rode med det selv. Bor du i Østjylland, kan du tage et smut forbi den lokale VVS i Randers, hvor du kan få hjælp til at fikse dine installationer eller få installeret nye og bedre installationer, som kan spare dig for rigtig mange liter vand om året. Ingen opgave er for stor eller lille, og den lokale VVS i Randers har stor erfaring med alt fra energioptimering af hjemmet til at fikse et løbende toilet.