Derfor skal du indtage magnesium som kosttilskud
Hvis du nogensinde har stået i kosttilskud afdelingen på apoteket eller i dit lokale supermarked, ved du måske også godt, at der er stolpe op og stolpe ned af forskellige tilskud. Alle sammen med hver sit formål, og det er egentlig ret svært at finde hoved og hale i, hvad du skal bruge.
Der findes mange gode kosttilskud. Både nogen som er gode at indtage, og andre som er unødvendige. Et af de gode tilskud er magnesium.
Magnesium er et mineral som er vigtig for vores kroppes funktion. Mangel på mineralet kan nemlig føre til bl.a. træthed og udmattelse, type 2 diabetes og højt blodsukker. Derfor kan det være en god idé at overveje, om du har behov for dette mineral. Her i artiklen kan du læse mere om, hvorfor du bør indtage magnesium.
Magnesium er godt for din søvn
Hvis du har problemer med at sove, eller lider af magnesiummangel, så kan det være en rigtig god idé at kigge nærmere på magnesium. Magnesium gør det nemmere for os at falde i søvn, fordi det får kroppen til at slappe af. Noget der er ret væsentligt, hvis vi skal falde til ro.
Et kosttilskud af magnesium kan du med fordel indtage lige inden sengetid, så du får optimal effekt af mineralet.
Magnesium er godt for udmattelse og træthed
Bliver du hurtigt træt og udmattet, kan det måske skyldes, at du mangler magnesium. Årsagen hertil er, at magnesium er medvirkende til, at kroppens enzymer virker efter hensigten. Hvis du mangler magnesium, vil du derfor kunne opleve træthed og udmattelse som konsekvens af, at enzymerne ikke virker som de skal. Derfor kan magnesium være et godt tilskud at tage i sådanne situationer.
Blodtrykket og blodsukkeret
Flere studier har påvist, at der er en positiv sammenhæng mellem indtag af magnesium og dit blodtryk. Det betyder altså, at du med fordel kan indtage magnesium som tilskud, hvis du gerne vil minimere din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme eller sænke blodtrykket.
Magnesium kan også påvirke dit blodsukker i en positiv retning. Hvis du har diabetes, kan magnesium hjælpe med at stabilisere dit blodsukker, hvilket kan have en gavnlig effekt på type 2 diabetes.
Tjek med din læge
Det er ikke altid helt nemt selv at tjekke, om du mangler magnesium, da mange af symptomerne også kan tyde på andre ting. Derfor er det altid en god idé at snakke med din læge, inden du vælger at gå all in på kosttilskud med magnesium, så du er sikker på, at du ikke indtager noget, du reelt set ikke har behov for. Lægen kan desuden se, om du skulle mangle andre vitaminer eller mineraler, som kan være gavnlige for dig.
Selvom der ikke er alvorlige bivirkninger ved at indtage for meget magnesium, bør du stadig sikre dig ikke at få mere end den anbefalede mængde. Udover at få magnesium gennem tilskud, kan du også få det gennem forskellige fødevarer som eks. mørk chokolade, nødder, avokado og fuldkorn. Endvidere findes en hel del magnesium i vores vand. En sund kost kan derfor bidrage til, at du formentlig vil få dækket dit behov for magnesium.