3 ting der booster familiens energiregning

3-ting-der-booster-familiens-energiregning-703De fleste af os har prøvet at blive overrasket over tallet på vores energiregning. Selvom man i familien tænker over at slukke lyset og spare på vandet, er det ikke altid det ender ud i at give pote, hvis man ikke er opmærksom på andre ting, der kan have betydning for energiregningen. Det er ofte ting, man ikke ser eller lægger mærke til i hverdagen, men som altså gør, at man risikerer at spilde både el, vand og varme.

1.      Toilettet må ikke løbe

Det er ikke altid, man er opmærksom på, om husets toiletter løber, men der burde man faktisk holde øje med. Et toilet der løber kan koste tusindvis af kroner om måneden alt efter hvor meget det løber. I nogle tilfælde kan man hverken høre eller se det, og alligevel kan det være en ekstra udgift på op til 4000 kr. om året. Det er særligt ældre toiletter, der har tendens til at løbe. Det skyldes at mekanismen i cisternen kalker til, og dermed holdes den ventil, der tilfører vandet, åben konstant.

I kan tjekke det ved at sætte en serviet bagerst i selve toiletkummen og se om den bliver våd. Hvis servietten bliver våd, er det tegn på, at toilettet løber, og at det skal fikses hurtigt, så I ikke betaler for vand, som I principielt ikke bruger.

2.      Vær opmærksom på Jeres affugter

Portable air conditioner isolated on white backgroundEn affugter kan være et godt værktøj i kampen for at komme fugt til livs i for eksempel kælderen. I mange hjem bliver man så glade for affugteren, at man vænner sig selv og hele konstruktionen til, at affugteren er en nødvendighed for at holde kælderen tør. Det kan dog være en rigtig dyr fornøjelse.

Der findes andre metoder, der er billigere, og fungerer ligeså godt som en affugter, hvis I døjer med en fugtig kælder. Det kan blandt andet løses ved at få etableret radiatorer i kælderen, der holder et bestemt antal grader hele året rundt. Det er også vigtigt, at der er udluftning og den rette ventilation i kælderen, hvis man vil undgå, at den bliver for fugtig. Det kan man gøre ved at installere en fugtstyret ventilator i kælderens ydervæg.

3.      De usynlige vandrør

Det kan ikke undgås, at et vandrør springer. I nogle tilfælde opdager man det med det samme, men det i andre tilfælde er svært at få øje på, før det er for sent,

Hvis et vandrør, der er placeret under kældergulvet springer, bliver skaden først synlig, når fugten begyndt at sprede sig på klinkerne. Hvis et vandrør blot får et hul på størrelse med en nål, kan det lække op til 70 liter vand om dagen svarende til 1300 kr. Hvis hullet er større, vil endnu mere vand naturligvis blive lækket, og vandregningen vil blive derefter. Derudover kan et sprængt vandrør forårsage en lang række andre skader, som også kan koste Jer dyrt.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om alle vandrør er intakte. I kan tjekke det således:

  • Sluk for alt vandet i boligen
  • Aflæs vandmåleren

Hvis vandmåleren tællere videre, når alt vand er slukket, er der en utæthed et sted i huset.

Det er blot tre ud af mange aspekter, man skal være opmærksom på for at sikre sig, at man ikke får en alt for høj energiregning. Derudover kan disse tiltag også hjælpe til at forebygge konsekvenserne, der kan være efter en vandskade.