Boligkøb: her kan du med fordel spare penge
De fleste ting her i livet koster penge, og en ny bolig er ingen undtagelse. Faktisk er en ny bolig ofte det, der for mange er det dyreste, de kommer til at eje.
Med udsigt til at spare op til udbetalingen på et hus og månedlige afdrag, er det kærkomment at se på, hvor du kan spare. Her i artiklen får du således et par gode tips til, hvordan du sparer penge, når du skal købe ny bolig.
Det første valg er ikke altid det bedste
Ordsproget her gælder både din kommende bolig, men i høj grad også din bank. For når du skal se på ny bolig, er det vigtigt at undersøge markedet godt, så du ved, hvad der er at vælge imellem. Hvis du laver dit forarbejde grundigt, ved du også, hvilke boliger, der passer til dit budget, hvilke der måske bliver sat ned i pris osv. Det kan hjælpe dig i din søgen efter drømmeboligen og på sigt spare dig for penge.
Når det drejer sig om lån til boligen, har de fleste behov for at få et lån i banken. Men selvom du måske er godt tilfreds med din nuværende bank, så kan det være en god idé at se på tilbud fra andre banker. Det kan sagtens være, at en anden bank kan tilbyde jer lavere rente eller andre fordelagtige ting, som er værd at undersøge nærmere. På sigt kan det spare dig for en del.
Vær kritisk over for boligens tilstand
Som boligkøber får du mulighed for at se en tilstandsrapport for boligen samt energimærkning. Tilstandsrapporten indeholder vigtige oplysninger omkring standen på boligen, og er derfor guld værd i beslutningsprocessen. Men selvom rapporten kan give et bud på tilstanden, kan du med fordel hive fat i en håndværker eller en bygningssagkyndig, som kan gennemgå boligen for dig. Med en byggeteknisk gennemgang sikrer du dig, at rapporten ikke har nogle mangler ift. standen. Når du får gennemgået boligen, sikrer du dermed, at du ikke overtager et hus med mange skader, som hurtigt kan blive dyrt at reparere. Er der nogle skader, kan du med fordel forhandle om en lavere pris på boligen.
Hav en god opsparing til udbetalingen
Det er dyrt at købe bolig, og ifølge reglerne, kan du kun købe bolig, hvis du har 5 % af boligens pris til udbetaling. Resten af boligens pris bliver herefter finansieret gennem banklån og realkreditlån. Desværre er bankernes rente ofte ret høj, hvorfor det kan være en fordel at spare mere op, end de 5 %. Sparer du eks. 20 % op, har du til en langt større udbetaling, og du slipper for at betale dyre renter til banken over længere tid. Det kræver selvfølgelig lidt mere tålmodighed at spare så mange penge op, men hvis du er standhaftig, kan det godt betale sig på den lange bane.
Få et godt tilbud på forsikringen
Ingen bolig uden forsikring. Du skal selvfølgelig have en forsikring til din nye bolig, og her kan der være penge at spare, hvis du får tilbud fra flere forsikringsselskaber. Som med så mange andre ting kan det nemlig godt betale sig at lave sin research grundigt, og dermed spare penge på din husforsikring.