Øjencreme: En god investering eller spild af penge?

kvinde-bruger-oejencreme

De fleste kvinder kan ikke undvære deres daglige hudplejerutine med diverse rens, serum og creme, men ofte er der meget snak om, hvorvidt øjencremen bør være en del af denne hudplejerutine. Mange er nemlig i tvivl om, hvorvidt øjencremen rent faktisk gør en forskel, eller om den bare er spild af penge.

De fleste kosmetologer og hudplejeeksperter er enige om, at det er en god idé at pleje øjenomgivelserne. Dog er der delte meninger i forhold til, hvorvidt man bør investere i en øjencreme, eller om ansigtscremen kan gøre arbejdet ligeså godt.

Uanset om du er fast bruger af øjencreme, eller du aldrig har brugt en creme, der er lavet specielt til huden omkring øjnene, kan du her blive klogere på, hvorfor øjencreme kan være en god idé at bruge, og hvordan du skal bruge øjencremen i din daglige hudplejerutine.

Derfor bør du bruge øjencreme

Huden omkring øjnene er tyndere og ofte mere tør end resten af huden i ansigtet. Det gør, at øjenområdet ofte er et af de første steder, hvor der opstår synlige smilerynker og tørhedslinjer. En øjencreme har en mere rig konsistens end en almindelig ansigtscreme, og kan derfor pleje den tørre og tynde hud ved øjnene bedre end din daglige ansigtscreme.

Mange glemmer desuden også øjenområdet, når de smører ansigtet ind i creme, og huden ved øjenområdet får derfor ikke tilstrækkeligt med pleje og fugt, på trods af at huden dér dagligt bliver udsat for al slags vind ligesom resten af ansigtet. Øjencreme kan derfor være en god idé at bruge i din daglige hudplejerutine for at give pleje til øjenomgivelserne.

Dog skal du huske, at en øjencreme ikke er noget mirakelmiddel. Den kan ikke fjerne dine rynker, mørke rander eller poser under øjnene, men den kan glatte overfladen på huden, så rynkerne, poserne og de mørke rander under øjnene bliver mindre synlige. Derudover kan øjencremen give fugt og næring til den tørre og tynde hud ved øjnene og forebygge aldringstegn.

Sådan skal du bruge øjencreme

brug-af-oejencreme

Hudens kollagenproduktion falder med alderen, hvilket gør, at huden bliver mindre elastisk, og man får rynker. Da øjencreme kan mindske synligheden af smilerynker og linjer, kan det derfor også være en god idé at bruge øjencremen forebyggende for at mindske alderstegnene. Mange kosmetologer anbefaler desuden også at begynde med at bruge øjencreme, når man når 25-årsalderen. Det er dog aldrig for sent at gå i gang med at bruge øjencreme.

Når du bruger øjencreme, er det vigtigt at du dupper cremen nænsomt under øjet. Her kan du eventuelt benytte ringfingeren til at fordele cremen forsigtigt ved øjenomgivelserne. Sørg desuden for at bruge øjencremen før du putter serum og ansigtscreme på, da øjencremen dermed bedre vil kunne trænge ind i huden og give den bedste virkning.

Der findes mange forskellige typer øjencreme på markedet. Nogle indeholder solbeskyttelse, mens andre er lavet som anti-age produkter og derfor specifikt har til formål at mindske aldringstegn og slap hud. Vil du gerne have en øjencreme, som kan mindske de mørke rander under øjnene samt reducere hævelser og fine linjer omkring øjnene, kan øjencremen fra Ecooking måske være en god mulighed til dig.

Øjencremen fra Ecooking hjælper nemlig med at mindske sorte rande og poser under øjnene, samtidig med at den hjælper med at styrke hudens kollagen og elasticitet, så huden under øjnene bliver mere jævn og pæn i overfladen. Den er desuden uden parfume, der gør den ideel til den sarte hud omkring øjnene.