Kender du forskellen på de forskellige typer ansigtsrens?

At rense sit ansigt er noget de fleste kvinder gør dagligt, både morgen og aften. Det er en del af rutinen at vaske snavs og makeup væk fra ansigtet.

Der findes da også efterhånden så mange typer af produkter til ansigtet, at det ofte kan virke som en hel videnskab at sætte sig ind i, hvad de forskellige produkter gør godt for.

Vi har gjort det nemt for dig, og samlet et overblik over de forskellige slags ansigtsrens, og hvad deres egenskaber er. Så kan du meget lettere finde frem til, hvad der passer til dig og din hud.

Micellar vand

Det nok mest hypede produkt i de seneste år må være micellarvand. Det er et renseprodukt, som mest af alt ligner vand i både udseende og konsistens. Micellarvand består af tre aktive ingredienser; vand, en vaskeaktiv ingrediens, og så en fedtalkohol.

Navnet micellarvand kommer af ordet miceller. Miceller er små rensende molekyler, som er frigjort i vand. De tiltrækkes af snavs og fedt i huden og ved rensning med micellar vand, vil molekylerne opløse det snavs og skidt, der sidder i huden.  Det er ikke nødvendigt at vaske rensen af, og du kan derfor nøjes med blot at påføre fugtighedscreme efterfølgende.

Micellarvand er med andre ord en ’alt-i-en’ rens, fordi den både fjerner makeup og snavs, samtidig med, at den rengør din hud. Den er derfor et godt produkt til dig, der ikke gider bruge flere forskellige produkter til at rense huden med. Samtidig er den god til stort set alle hudtyper, da den er sæbefri og dermed ikke udtørrer huden. Dog er den særligt effektiv til dig med sensitiv hud.

Afhængigt af mærket kan der være andre plejende ingredienser i, og du skal derfor undersøge, hvad du gerne vil have i en micellarvand.

Rensegel/renseskum

En rensegel eller skum er et produkt, som masseres ind i huden og skylles af med vand. Den renser effektivt dit ansigt, og den efterfølgende skylning med vand gør, at huden er helt klar og ren til fugtighedscreme. Det er et rigtig godt produkt, hvis du har fedtet eller kombineret hud, da den effektivt fjerner snavs og fedt fra din hud.

Med en rensegel er det nødvendigt først at fjerne din makeup med en separat makeupfjerner, hvorefter du er klar til rens. Det kan derfor være en lidt mere tidskrævende renserutine.

Hvis du gerne vil prøve et renseskum, som ikke udtørrer huden, og som indeholder plejende ingredienser, kan du se nærmere på Rudolph Care. Rudolph Care har lavet et renseskum med fugtende og plejende økologiske ingredienser, som renser i dybden og giver godt med fugt.

Rensemælk eller rensecreme

En rensemælk eller rensecreme er et renseprodukt, som ikke skal vaskes af huden. Det udtørrer derfor ikke din hud, som andre produkter kan gøre, og derfor er det et produkt, der er særlig velegnet til tør eller dehydreret hud. Rensemælken masseres blot ind i ansigtet, hvorefter resterne fjernes med en vatrondel og evt. skintonic.

De fleste rensemælk indeholder fugtende og plejende ingredienser, så der bliver taget godt om din hud. Særligt Rudolph Care har en rensemælk med bl.a. Acai, som er rig på antioxidanter, og dermed god til at modvirke aldringstegn. Den fungerer både som skånsom makeupfjerner, men også som ansigtsrens og indeholder ingen parfume.

Renseolie

De seneste par år er der især også kommet stor fokus på at rense sin hud med olie. En olierens er god til alle hudtyper og er med til at opretholde hudens naturlige balance.

Har du fedtet hud, kan du måske nikke genkendende til, at du har brugt skrappe produkter for at rense huden for fedt og snavs. Dette er en dårlig idé, da din hud dermed overproducerer olie i huden. Bruger du derimod de forkerte produkter til rens, kan dette være med til at give udtørret hud.

Når du renser din hud med en renseolie, bliver din hud renset uden at få fjernet dens naturlige fugtbalance, hvilket giver dit ansigt en dejlig blød fornemmelse.
Der findes flere forskellige olier, nogle i flydende form, og andre i fast form (balm). Begge dele fungerer godt til afrens af huden og tilstopper ikke hudens porer.