Det vidste du ikke om ansigtscreme

det-vidste-du-ikke-om-ansigtscreme-703x336

De fleste kvinder bruger ansigtscreme som en fast del af deres morgenrutine og også inden de skal sove. Nogle skal igennem mange forskellige typer af cremer, før de finder den, der passer perfekt til hudtypen og tjener det formål, man gerne vil have den til.

Nogle kvinder har tør hud, og skal derfor have en ansigtscreme, der fugter, mens andre er plaget af fedtet hud og har derfor et helt andet behov. Valg af ansigtscremen hænger altså sammen med hvilken hudtype man har.

Der findes enormt mange myter omkring ansigtscremer. Både i forbindelse med hygiejne, men også omkring formål og skånsomhed. Her i artiklen får du styr på, om myterne holder – eller ikke.

Ansigtscreme fjerner ikke rynker

det-vidste-du-ikke-om-ansigtscreme-tekstbillede-rynker

På trods af at mange føler, at den helt rigtige ansigtscreme kan udrette mirakler på huden, er det altså ikke helt magisk. Ansigtscreme kan nemlig ikke udrydde rynker fuldstændig. Anti-rynke ansigtscremer kan give en god og effektiv daglige pleje, som kan give synlige resultater ved blandt andet at gøre huden glad og blød. På den måde opnår man en naturlig glød, som måske kan trække opmærksomheden væk fra rynkerne.

Pumpecreme eller krukkecreme?

Cremer med pumper er langt mere hygiejnisk end de cremer, man tager direkte op fra krukken. Ved hjælp af pumpen kommer der ikke nær så mange bakterier i indholdet, hvilket betyder, at der ikke er så mange konserveringsmidler i. Hvis du går op i konserveringsmidler og bakterier, kan det derfor være en god idé at holde dig til creme med pumpe, så kommer indholdet nemlig ikke i kontakt med dine hænder.

Naturligt vs. syntetisk

Mange kvinder tror, at naturlige og økologiske cremer er blidere ved huden end cremer med syntetiske ingredienser, men det er altså ikke helt sandt. De økologiske cremer kan ofte føles lækre, men det er langt fra sikkert, at du kan tåle dem.

Hvis man eksempelvis lider af allergi, kan det være en fordel at gå efter cremer, der indeholder ingredienser, der er fremstillet under kontrollerede forhold på et laboratorium. I de naturlige og økologiske cremer er indholdet ikke nær så kontrolleret, og derfor kan man ligeså godt opleve allergiske reaktion efter at have brugt dem.

Ja tak til parabener

I 2016 hører man sjældent nogen sige ja tak til parabener, men de har altså været brugt i cremer og kosmetisk de sidste mange år. Parabener er nogle af de konserveringsmidler, der er mindst allergi-fremkaldende. Parabener findes i naturen, og kan sagtens bruges på huden i ansigtet.

Hvis du køber en creme uden parabener, så husk at lægge mærke til hvad den ellers indeholder. Når parabenerne fjernes bliver de som regel erstattet af noget andet, der i nogle tilfælde kan være mere skadeligt.

Hvis du gerne vil prøve en creme med parabener, så gå efter disse konserveringsmidler:

  • Methylparaben
  • Ethylparaben

Disse to former er ufarlige, så cremer der indeholder dem, kan du roligt investere i.

Ansigtscreme på budget

det-vidste-du-ikke-om-ansigtscreme-tekstbillede-budget

Mange kvinder går ikke på kompromis med prisen på deres ansigtscreme – særligt fordi de ikke vil gå på kompromis med effekten. Man kan dog sagtens købe de billigere ansigtscremer og stadig opnå en god effekt. Det kommer dog an på hvilket behov man har.

Hvis man er plaget af tør hud i ansigtet, og derfor blot ønsker fugtpleje, kan man sagtens bruge en mere budgetvenlig creme. Hvis man har mere alvorlige problemer med huden, kan det uden tvivl betale sig at investere i en dyrere creme, da den indeholder dyrere og mere effektive ingredienser.

Det er altså vigtigt at kende sit behov, før man køber en alt for dyr ansigtscreme. Det kan være en god idé at booke en tid hos en kosmetolog, da man på den måde kan finde ud af hvilken form for ansigtscreme, der passer til den hudtype, man har. På den måde sikrer man sig at huden får den rigtige behandling.

0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *