3 gode råd til mænd, der gerne vil i bedre form
Det er et alment kendt faktum, at når man passerer ungdommens gyldne år og rammer midten af tyverne, så går det for alvor ned ad bakke med den fysiske form, hvis man ikke formår at vedligeholde den. Det er også omtrent på dette tidspunkt, at den ene halvdel af mænd er i faste forhold, mens den anden halvdel stadig går i byen hver weekend. Groft sagt.
Begge grupper kan have problemer med den fysiske form. For den ene gruppe er det mængden af sofahygge, der gør udslaget, mens det for den anden gruppe er mængden af alkohol og tømmermændsmad. Hvis du tilhører en af de grupper, der har problemer med fysikken, har vi her listet 5 af de ting, du bør holde op med, hvis du gerne vil rette op på far-figuren.
1: Drop fyraftensøllen – og andre flydende kalorier
Alkohol er tomme kalorier – så er det sagt. Det betyder også, at du skal vælge dine drinks med omhu, hvis du gerne vil holde ølvommen på afstand. Den der eftermiddagsbajer, fyraftensøl eller hvad du nu kalder den er en af de ting, du nemt kan erstatte med noget lettere, som ikke sætter sig på sidebenene på samme måde. Hvis det er coke regular, der er din last, er det også et sted, du med fordel kan sætte ind. Det koster dyrt på kalorieregnskabet – og sådan et har du jo ikke lyst til at føre. Derfor er det bedre at skære åbenlyse faldgruber fra. Tag eventuelt en cola light, hvis du kan vænne dig til smagen.
2: Spis langsommere
Hvis du kværner maden med lynets hast, når din mave ikke at registrere, om du er mæt. Rigtig mange mænd gør denne fejl – måske fordi der ligger noget mandigt i at spise meget og hurtigt – og det koster altså ekstra kilo på sidebenene. Det er derfor godt at lære sig selv at spise i et roligt tempo. Brug tiden til at snakke med dem, du spiser sammen med – så går det automatisk ikke så hurtigt med at sluge maden. Forskning har vist, at folk, der spiser langsommere, sparer i omegnen af 66 kalorier pr. måltid, samtidig med, at de føler, at de faktisk spiser mere!
3: Drop de store tallerkener og store mundfulde
Spiser I af store middagstallerkener til aftensmad? Tager du store bider? Så er der en god sandsynlighed for, at du kommer til at spise adskillelige flere kalorier, end du har brug for. Tricket med at spise af mindre tallerkener til aftensmad er måske en gammel kending – men hvis det virker, er der jo ikke nogen grund til ikke at gøre det! Når du tager store mundfulde, kommer du til at spise for hurtigt og uden at nyde maden – og så er du tilbage ved punkt 2 igen. Derfor: Tag mindre bidder og husk at tygge maden grundigt.
Andre gode tiltag
Du er heldigvis ikke kun, hvad du spiser. Til gengæld er du også, hvad du ”gør”. Hvis du ligger på sofaen hele aftenen og ser fjernsyn – og hvis du spiser imens! – kommer du også i dårligere form. Især hvis dit arbejde også er stillesiddende, for så får du slet ikke brugt din krop. Hvis du tænker på, hvordan vores forfædre levede, er der ikke noget at sige til, at vores kroppe ikke får nok motion. Et godt råd er derfor at begrænse tiden på sofaen. Måske bare en time mindre skærmtid om dagen, og du har allerede forbedret din situation gevaldigt.
Andre gode råd, der virker: Tag trapperne i stedet for elevatoren, rulletrapperne eller det rullende fortorv. Gå en god tur hver dag. Tag cyklen i stedet for bilen.